Vi eksporterer tæer og tarme som aldrig før

EU's eksport af biprodukter fra kød, såsom indmad, tæer, ører og tarme, er firedoblet siden 2000.

Kød i form af lever, nyrer, tarme, tæer og ører er ved at være populært på verdensmarkedet, der lige nu oplever en markant stigning i handen med biprodukter. Siden 2000 har man i de gamle EU-lande firedoblet eksporten af produkterne. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.

Imens de gennemsnitlige EU-eksportpriser for svinekød i perioden 2000 til 2013 er steget med 50 procent, har biprodukterne oplevet en prisstigning på hele 160 procent. 

Sidste år gik 58 procent af EU's eksport af biprodukter til Kina og Hong Kong, og 9 procent til Rusland. Eksporten til Kina er især koncentreret om biprodukter fra svinekødsproduktionen, imens Rusland også har aftaget væsentlige mængder fra oksekødsproduktionen. 

Russisk embargo 
I forbindelse med den russiske handelsembargo er biprodukter fra efteråret 2014 nu også inkluderet. Det giver en række forringelser for EU, da de betydelige mængder, som hidtil er gået til Rusland, nu skal afsættes på andre markeder eller gå til anden anvendelse.

I 2013 gik 17 procent af den danske eksport af biprodukter fra svine-, okse- og fjerkrækød til Rusland. Andelen var størst for oksekød med hele 34 procent.

Danmark har en stor eksport af biprodukter, især svinekød men også for de andre kødtyper. Ud over egentlige spiselige biprodukter findes også andre biprodukter, der afsættes til blandt andet den farmaceutiske industri og til ingrediensvirksomheder.

Emneord

eu , eksport , l&f , ruslandskrise

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle