Godt nytår med ønsker om vejrlig, økonomisk og politisk medgang i 2018.
Af Jakob F. Kjærsgaard, markedsanalytiker, VKST, www.kornbasen.dk
2017 skrev sig ikke ind i planteavlerens historiebøger for det positive. Det var på alle måder en træls sæson, som bød på konstant vejrlig modgang. 2017 var året, hvor sommeren blev væk, og høst- og efterårsarbejde foregik mellem den endeløse række af regnvejrsdage. Efteråret blev det vådeste i 33 år. Og som om dette ikke var tilstrækkelig modgang, var der mange steder afskallede kerner i maltbyggen, hvilket betød store økonomiske tab for mange landmænd.
De to store andelsselskaber, Danish Agro og DLG, valgte nemlig konsekvent at nedklassificere maltbyg med mere end 10 pct. afskallede kerner til foderbyg – en prisreduktion på 30-40 kr. Det kostede deres landmandskunder rigtig mange penge, et tab, som kunne være undgået, hvis man havde solgt sit byg til nogle af de private firmaer, som ikke foretog nogen nedklassificering. I betragtning af, at alle firmaer i stor udstrækning afsætter maltbyggen til det samme maltbyg-marked, gav DLG og Danish Agros restriktive fremgangsmåde med rette store frustrationer. De to firmaer har juridisk ikke gjort noget forkert, men står med en stor tabersag ved den moralske domstol.
I 2017 blev det igen synliggjort, hvor vigtigt det er for landmanden, at der er fuldgyldige alternativer til Danish Agro og DLG.
Lave afgrødepriser
Afgrødepriserne – med maltbyggen som en hæderlig undtagelse – er presset i bund og har reelt været det i 3-4 år. I 2017 faldt hvede- og rapsprisen i EU med 10 pct. I USA faldt hvede- og majsprisen med henholdsvis 10 pct. og 11 pct., mens sojaskråen på Chicago gik mod strømmen og steg med 2 pct.
På de øvrige råvaremarkeder, f.eks. metallerne, kom prisen styrket ud af 2017, et udtryk for, at der igen er gang i den globale økonomi og vækst, hvilket også understreges af, at Fragtrateindexet (BDI) steg med hele 44 pct. i 2017. Også prisen på råolie steg i 2017 og sluttede med en stigning på 8 pct. - den højeste pris i to år. Alt andet lige vil det ende med at understøtte afgrødepriserne.
Til gengæld gør det ondt på de europæiske afgrødepriser, at euroen – og dermed også den danske krone – i 2017 blev markant styrket over for dollaren. Fra en dollarkurs på omkring 7 kr. er vi nu nede i 6,18 kr.
Dårlig produktionsøkonomi
Flere steder – især i den vestlige verden – står afregningsprisen ikke mål med produktionsomkostningerne. Det er naturligvis ikke holdbart og vil ende med at presse produktionen og dermed udbuddet. Det plejer at betyde højere priser, om end vi ikke skal forvente mirakelpriser alene af den årsag! Det vil kræve, at vejrlig modgang igen rammer nogle af verdens store produktionsområder, som det skete i 2010 og i 2012. Om det sker i 2018, er der selvfølgelig ingen, der ved.
Ikke mindst kornproduktionen i den vestlige verden har i de senere år haft alvorlig konkurrence på det globale marked fra Sortehavsregionen og her især Rusland, som på kort tid har udviklet sig til verdens største korneksportør. Der investeres massivt i landbruget, som næst efter olien nu er Ruslands vigtigste eksportkilde. Vores udfordring er, at de store lande i øst tjener gode penge ved en hvedepris på 100 kr. grundet en effektiv stordrift og ikke mindst et væsentligt lavere omkostningsniveau.
Velkommen 2018
Lad os i fællesskab håbe, at 2018 byder på både vejrlig, økonomisk og politisk medgang for landbruget. Det er både nødvendigt og fortjent. Vi må dog ikke glemme, at vi også selv har et ansvar for at tilpasse og udvikle vores produktion.
Det bliver svært at få en løbende god økonomi i bulkproduktion af f.eks. foderhvede. Vi er ganske enkelt ikke konkurrencedygtige i det lange løb.
Dansk landbrug indeholder så megen ekspertise, og den danske landmand er så dygtig og veluddannet, at det også kan synes spildt at bruge så meget af vores areal til at producere bulkafgrøder. Det er ikke første gang, at det er sagt og skrevet, men det har næppe været mere påkrævet end nu. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, og derfor er det også vigtigt, at vi ikke spilder tiden, og at alle kender deres ansvar og muligheder i den sammenhæng.
