Permanent ophævelse af brakkravet kan sende ikke én men to tredjedele af brakken tilbage i landbrugsdrift, vurderer lokale konsulenter.
Landbrugsjord, der har ligget brak i en årrække, er bøvlet og besværlig at tage ind i drift igen. Derfor skal det nok passe, at kun en tredjedel af brakarealerne vil blive genopdyrket, hvis EU vedtager at nulstille brakkravet i et år. Men hvis kravet om braklægning forsvinder permanent, kan det meget vel betyde, at endnu en tredjedel af brakarealet bliver genopdyrket.
Det vurderer to lokale planteavlskonsulenter.
"Hvis vi næste år får at vide, at brakkravet forsvinder permanent, kan vi meget vel komme i en situation, hvor der bliver taget en tredjedel mere. Den sidste tredjedel vil nok blive liggende som natur, men det er svært at sige, for prisen for natur bliver ikke så høj som prisen på landbrugsjord," vurderer planteavlskonsulent Børge Østergaard, Heden og Fjorden, Herning.
Dyrk mest muligt
"Det er godt med nogle pletter med natur, men vi ved jo godt, at dét kan man ikke leve af. Og vil man fremtidssikre sin ejendom til salg, så tror jeg stadig, de økonomiske tendenser går på, at så skal man dyrke så meget op, som man overhovedet kan," tilføjer Børge Østergaard.
Henriette Nielsen, planteavlskonsulent på Agrogården i Ringe, er enig i, at en permanent ophævelse af kravet til braklægning kan øge andelen af brak, der genopdyrkes, til to tredjedele.
"Det er nok et meget godt bud," siger hun.
Søren Simonsen, planteavlskonsulent i LandboNord i Brønderslev, mener dog, at det er overvurderet. Han vurderer, at højst halvdelen af det braklagte areal i Nordjylland vil blive inddraget til dyrkning igen, hvis brakkravet helt forsvinder.
Kornpris er sort hest
"Vi har arealer, der har ligget som brak siden 1992. De skal først drænes, og det vil være et kæmpe arbejde at tage dem ind i drift igen. På mange andre arealer er der lavet en masse vildtpleje - det tror jeg ikke, landmændene vil ødelægge."
Han erkender dog samtidig, at de stigende kornpriser kan få stor og afgørende indflydelse på udviklingen.
"Kornpriserne er den sorte hest. Hvis kornprisen var blevet på de 85 kr. pr. tønde, som vi har haft de sidste 10 år, ville der ikke være ret mange brakmarker der blev opdyrket heroppe. Men selvom vi til næste år skulle have en kornpris på 150 kr. - som jeg tror på - vil det efter min vurdering alligevel kun være halvdelen der bliver dyrket op," siger Søren Simonsen.
