Det har ikke regnet siden 23. maj.
Det er i grunden ikke så overraskende, at afgrøderne og markerne begynder at vise de første tegn på potentielle tørkeskader.
For ifølge Tv2 Øst rundede vi onsdag lidt af en – i hvert fald for landbruget – trist rekord.
Onsdag blev den 15. dag i træk helt uden regn i Danmark, og det er den længste periode uden regn i 20 år, skriver mediet.
Maj endte som den sjette tørreste i dansk vejrhistorie, og her faldt blot 14,1 millimeter regn på landsplan – og siden 23. maj er der altså ikke faldet en dråbe regn i Danmark.
Så lang en periode med tørvejr på landsplan er ikke set siden 2008.
Ifølge vejrudsigten er der heller ikke regn i sigte de kommende dage. Enkelte prognoser har målt, at der kan komme enkelte, spredte byger fredag, men hos DMI står fortsat kun et løft om skyet eller tåget vejr først på dagen især i Jylland.