Vi rotationskrydser for at få færre, men mere robuste smågrise
Blog fra svinebedriften: Store smågrise. Det lyder næsten selvmodsigende. Men på Hans Erik Jørgensens bedrift er robusthed og godmodighed vigtigere end antal.

Af Hans Erik Jørgensen, økologisk svineproducent - fortalt til Frederik Thalbitzer

Det seneste år har vi rotationskrydset, og det går rigtig godt. Det handler både om økonomi og etik. Vi oplever at vi får mere robuste grise med et bedre temperament.

I praksis vil det sige, at vi ikke kun bruger L og Y (Landrace og Yorkshire, red.) men også D (Duroc, red.).

Man skal lige huske at gøre det i den rigtige rækkefølge. Når vi har en Landrace, krydser vi med Duroc og så får vi en LD. Denne krydser vi med Yorkshire, og så får vi LDY.

Robuste, rolige

De to vigtigste grunde til, at vi gør det er, at ikke får så mange levendefødte og vi får mere rolige grise i staldene. Det sidste er vigtigt, fordi grisene har lange haler. Så er det vigtigt, at de er rolige, så de ikke bider i halerne. Grisene er også større, når soen føder færre, og så overlever de jo bedre. I praksis får vi 2 grise færre pr. kuld.

Jeg vil have 13 levendefødte i en ordentlig størrelse. Det er vores mål. Jo flere grise, der er, des mindre er de.

Vi har kun rotationskrydset i et år, men kan mærke, at vi får mere rolige dyr. Jeg er sikker på, at vi i det lange løb får en mere robust produktion. Vi går ikke nødvendigvis efter, hvad der giver bedst bundlinje på kort sigt, vi ser på langt sigt. Vi vil også hellere se bedriften som helhed end et enkelt isoleret effektivitetskriterium.

Sydlig inspiration til økologisk svineproduktion Fredag 14. juni 2013 · 12:49

Etisk dilemma

Jeg mener også, det er noget etisk. Vi går ikke ind for, at produktionen skal presses så meget som muligt, så man nærmest er nødt til at lægge smågrisene i kuvøse. Der er også noget etisk i det. Penge er jo ikke alt.

Selvfølgelig er der også nogle ulemper. Søerne bliver større, når man rotationskrydser. Jeg synes ikke, det gør noget. Vi har større hytter end i gamle. Vi skifter typisk søerne ved 4. læg, altså 50 procent om året. Det er ikke ret meget anderledes end med LY.

Foderforbruget kan jeg ikke se forskel på.

Afskallet havre går godt

Sidst fortalte jeg om, at vi bruger afskallet havre som erstatning for soja. Det går perfekt. Det er ufatteligt, at vi ikke gør mere i det. Vi har kunnet tage halvdelen af sojaindoldet ud af foderet.

 

Faktaboks

Hans Erik Jørgensen

  • Driver Risbjerg landbrug på Fyn med sin kone Kirsten. Blogger til Svin Plus
  • 300 søer. Produktion af 6.000 slagtesvin årligt, heraf 500-1.000 græsgrise, dvs. at de går udenfor hele deres liv. Leverer til Friland.
  • Grisene rotationskrydses med tre racer, L - Y - Duroc
  • Hjemmeblander al foder
  • Seks medarbejdere, inklusive Hans Erik Jørgensen og hans kone Kirsten, plus weekendhjælp
  • 375 hektar, heraf er 250 ejet. Svineproduktionen fylder 25 hektar.
  • Markplan 2019: Frøgræs, sukkerroer, havre, vinterhvede, vårrug, vinterrug, vårbyg, lupin, ærter, hestebønner, hamp, kløvergræs plus efterafgrøder.    
  • Principper og mål for produktionen: Så høj selvforsyning med foder som muligt, egen produktion af protein, klimaneutral bedrift med husdyr, økonomien skal være i orden, max. 14 levendefødte pr. kuld, trivsel og biodiversitet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle