"Vi skal have modet til at satse på nye løsninger i landbruget"

Dette er et indlæg af Anders Kronborg (S), fødevareordfører, og Ida Auken (S), folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Af Anders Kronborg (S), fødevareordfører, og Ida Auken (S), folketingsmedlem for Socialdemokratiet

"Vi står over for en ny epoke i dansk landbrug. En epoke med nye grønne teknologier, der kan gøre Danmark førende, når det kommer til grøn fødevareproduktion. Det er i hvert fald vores vision i Socialdemokratiet og noget af det, som regeringen lægger op til med sit landbrugsudspil, der netop er blevet præsenteret.

Her viser regeringen vejen til, hvordan dansk landbrug kan sænke CO2-udledningen med 7,1 millioner ton CO2 i 2030. Det er helt afgørende, at landbruget bidrager til at indfri målet om 70 procent reduktion i 2030, da prognoser viser, at landbruget vil stå for mere end en tredjedel af Danmarks udledning af klimagasser i 2030, hvis situationen forbliver uændret.

Ligesom vi en gang troede på vindmølleteknologi, da ingen andre turde, skal vi nu have modet til at tro på nye grønne teknologier. Det handler om nye måder at håndtere gylle på, bioraffinering af græs, så vi ikke skal importere så meget soja, og nye teknologier som pyrolyse. Pyrolyse har et kæmpe potentiale og vidtrækkende perspektiver. Det kan omdanne restprodukter fra landbruget som hestemøg og halm til brændstof og biokul. Brændstoffet kan eksempelvis fungere som bæredygtigt brændstof til fly, imens biokullet kan sørge for, at CO2 lagres i jorden og ikke ender i atmosfæren. Ved at satse på nye teknologier er det regeringens forventning, at vi kan hente fem millioner ton CO2.

Vi skal tænke langsigtet, men vi skal også gøre brug af løsninger, vi allerede kender, som virker på den korte bane. Forskere og interessenter er for eksempel enige om, at der er et stort potentiale i at udtage lavbundsjorder, og regeringen lægger nu op til, at vi oversvømmer og braklægger 88.500 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030. Det er allerede et mål, som bliver vanskeligt at nå. Også selv om andre taler om hele 100.000 hektar. For det er ikke noget, man gør med et snuptag. Det kræver tid og dialog med landmændene, der i sidste ende skal afgive jorden. Selv om regeringen allerede har afsat 2,7 milliarder kroner på de seneste to finanslove til udtagning af lavbundsjorder, er det siden 2014 ikke lykkedes at udtage mere end cirka 1.500 hektar. Det er fantastisk at have ambitioner, men vi er også nødt til at have et bud på, hvordan det konkret kan lade sig gøre.

Der hersker desuden en faglig uenighed om CO2-gevinsterne ved at oversvømme og braklægge lavbundsjorder. Nogle taler om, at man i gennemsnit kan reducere 24 ton CO2 pr. hektar. Det tal er for højt. For når vi kigger på de lavbundsjorder, der allerede er blevet udtaget, viser erfaringerne en effekt på 15 ton CO2 pr. hektar. Vores styrelser bliver nødt til at forholde sig til fakta, og derfor skal vi sætte forventningerne derefter.

Med en realistisk grøn plan, der også indeholder andre tiltag som bl.a. nedbringelse af kvælstof, fedtfodring og investering i grøn forskning, tror vi på, at vi kan vise vejen for mange andre lande, når det kommer til fremtidens landbrug. Vi skal være eksemplet på, at det er muligt at skabe et grønt landbrug, hvor vi både udvikler nye arbejdspladser og bidrager til at producere gode, sunde, klima- og miljøvenlige fødevarer".

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle