Forskerne har stadig langt igen for at kunne reducere køernes udledning af metan, uden det giver nye problemer.
Forskerne på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet i Foulum, arbejder på at finde ud af, hvordan man får køer til at udlede mindre metan.
Indtil videre arbejder man med at putte eksempelvis mere stivelse eller fedt i foderet, men det gør ikke den helt store forskel.
"Det skal et eller andet til, som virkelig rykker. Det, vi gerne vil arbejde på nu er, om der et eller andet vidundermiddel, som man kan hælde i foderet til køerne, så de udleder mindre metan - og hvor det virkelig er store reduktioner, man snakker om," siger Peter Lund, seniorforsker, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.
Han fortæller, at der ganske vist er et enkelt middel, som gør det godt - men at det samtidig skaber nye problemer.
"Vi har arbejdet meget med nitrat, som virker rigtig, rigtig godt. Vi har set i vores forsøg, at hvis vi har meget store mængder af nitrat i, så kan vi faktisk reducere med helt op til 25 procent", siger han.
"I Holland undersøger de, om det er også er noget, der virker i det virkelige liv. Problemet med nitrat er bare, at det jo er kvælstof, så du kan ikke bare hælde det over foderrationen - det kan godt være, at du har løst metanproblemet, men så får du bare et kvælstofproblem istedet", forklarer Peter Lund.
Usikre virkninger ved at reducere metan
Et andet problem er, at man ikke ved, hvilken betydning det får, hvis koen stopper med at udlede metan.
I koens mave lever metanogenerne, som danner metan, side om side med almindelige bakterier, der gør, at koen kan nedbryde eksempelvis græs.
"Det er utrolig svært at slå de dårlige oven i hovedet uden også at slå de gode oven i hovedet nede i den her suppe. Men hvis man kan finde nogle stoffer, som gør, at man kun hæmmer de her specielle metanogener, ville det være rigtig godt", fortæller Peter Lund, som dog forklarer, at der er en kæmpe ubekendt i den ligning; Man ved simpelthen ikke, hvad der sker, hvis ikke metanogenerne er til stede i maven.
"Hele problemstillingen er bare, at vi ikke ved, hvad der sker, når man slår metanogenerne oven i hovedet. Jeg tror faktisk, at koen har brug for metanogenerne - hvis koen ikke havde nytte af dem, tror jeg ikke, de var der", siger han.
Han peger på, at metanogenerne omdanner brint og kuldioxid til metan.
"Og hvis de ikke kan det længere, så er der en masse brint i vommen, og hvad sker der så? Hvordan påvirker det hele vomomsætningen? Det ved vi ingenting om. I min verden skal man være utrolig forsigtig, når man går ind og piller ved sådan et system og tager en af faktorerne ud. Så det er sådan noget, vi gerne vil arbejde med fremover", fortæller han.
Han efterspørger derfor danske virksomheder, derved noget om brint, og som instituttet kan samarbejde med om at udvikle stoffer, der kan reducere metanen, uden at det ødelægger omsætningen af foderet i vommen.
