Vi vil ikke være de største, vi kan godt nøjes med bare at være de bedste

Folkene bag Munkbro Svineavl ved, at det er mere et spørgsmål om kvalitet end kvantitet, når man driver svineavl.

I januar i år købte et datterselskab under Munkbro Svineavl en af de helt store bidder af det kuldsejlede AC Farming Kollund A/S. Omgivet af de endeløse kartoffelmarker sydøst for Herning og langt fra de nærmeste naboejendomme med husdyr og dermed også mindre risiko for sygdomme ligger avlsanlægget Kollund Øst lige til højrebenet for de ambitiøse avlsfolk fra Holstebro.

Bag Munkbro Svineavl A/S står Laurids Søndergaard, Christian Stokkendal og Jacob Søndergaard Skals. Selskabet købte i januar i år Kollund Øst med plads til 1.000 søer. De holder fast i, at deres ambitioner ikke som sådan er at vokse sig store og sælge flest mulige grise. Det gælder om at have de bedste avlssvin og den højeste sundhedsstatus, hvis man vil have succes som svineavler. Eller som Christian Stokkendal udtrykker det:

»For os handler det ikke om at være blandt de største. Men vi vil frygtelig gerne være de bedste. Det er her pengene ligger, når man sælger avlsdyr«.

På førstepladsen

Med en sundhedstatus i top og fine placeringer i avlshierarkiet er avlsdyrene på Munkbro Svineavl blandt de bedste i landet. I de sidste to år har avlsindekserne ligget på førstepladsen for duroc og nummer to for landrace. Yorkshire, der er kommet til som den tredje race for nylig, er også nummer 1, »men det er altså fra bunden«, siger Jacob Skals, der er fuld af fortrøstning om, at yorkshire også med tiden vil få en pæn placering.

»Og selvfølgelig skal vi have en størrelse, så vi kan sælge de grise, som køberne efterspørger. Men for os er der meget bedre økonomi i at ligge i toppen med færre avlsdyr end i bunden med mange avlsdyr«, siger Jacob Skals.

Og nu vi er ved at snakke om økonomien i svineavl, understreger Laurids Søndergaard, at han gerne vil fortælle om visioner og planer, men at han også er en smule træt af de kommentarer, som kan ofte kan lyde med, »at I kan sagtens, fordi I har avl«.

»Mange landmænd forstår ikke betingelserne for at have et avlscenter og tror, at vi altid tjener penge, uanset hvordan det ellers går i landbruget. Men vi har altså også oplevet røde tal«, siger Laurids Søndergaard.

»Jeg kan godt høre, at det er lidt af et paradoks, at vi på den ene side beklager os over, at det er svært at få unge ind i erhvervet, og på den anden side ikke vil fortælle om, at det altså også godt kan være en god forretning«, erkender Jacob Skals.

Frygter telefonopkald

Afstanden mellem succes og fiasko er aldrig længere væk end en telefonopringning fra dyrlægen med besked om, at et avlsdyr er testet positivt for lungesyge eller PRRS. I første omgang medfører det salgsstop, og hvis prøven viser sig ikke at være en falsk positiv, så er der reelt kun to muligheder. Enten må man leve med en dårligere sundhedsstatus og dermed lavere priser eller tage en sanering af besætningen og den møjsommelige vej tilbage mod toppen. En totalsanering vil for Munkbros vedkommende koste væsentligt over 20 mio. kr.

»Vi lever med en konstant risiko for, at det hele bliver sat i stå. Jeg er glad for mit liv som svineavler, men der er enormt meget stress forbundet med det, fordi det hele kan vælte på et splitsekund«, siger Christian Stokkendal.

Sikkerhed det vigtigste

De tre svineavlere er enige om, at de langt hen ad vejen har en pragmatisk indstilling til det at være landmænd. Alt det med de rigtige rammevilkår er naturligvis vigtigt. Men det er bare endnu mere afgørende, at landbrugspolitikken er baseret på brede forlig, der også holder efter et valg.

»Jeg vil sige, at sikkerheden er vigtigere end at få ret«, siger Laurids Søndergaard.

»Vi er forretningsmænd og indretter os efter, hvordan verden er indrettet. Hvis der er nogen strømninger, forholder vi os til det forretningsmæssigt. Det allervigtigste er, at vi får indrettet vores virksomhed, så der er stabilitet«.

»Hvis vi ikke tror på landbrugets fremtid i Danmark, investerer vi bare i udlandet i stedet«, siger Laurids Søndergaard, der allerede i 2004 investerede i et landbrug i Rumænien med 4.500 søer, 75.000 slagtesvin og 1.400 hektar.

Faktaboks

Munkbro Svineavl

  • Birthe og Laurids Søndergaard, der er uddannet agronom, overtog gården Munkbro i 1983.
  • Fra 1989 var der en opformeringsbesætning og fra 1991 en avlsbesætning.
  • I 2012 overtog Jacob Søndergaard Skals og Christian Stokkendal ejerskabet af jord og bygninger og investerede i ny sostald. Samtidig overtog de 2/3 af Munkbro Svineavl A/S, der er produktionsselskabet.

Vi hører hjemme i toppen af dansk svineavl

  • Vi skal være i toppen: Pengene skal tjenes på at have det bedste avlsmateriale og den højeste sundhed. Lige så snart man bevæger sig nedad på listen, bliver indtjeningen væsentligt dårligere. Derfor skal vi ligge i toppen. Svineavl er forbundet med en stor risiko for at blive stoppet og tvunget til at sanere besætningen. I værste fald kan der gå op til fire år efter en sanering, førend man er oppe på niveau igen. 
  • Kollund Øst: Med købet af Kollund, hvor der er plads til 1.000 søer, får vi en sundhedsmæssigt set god placering og på lidt længere sigt kan vi sløjfe nogle af de sites, som vi har i dag.
  • Tale erhvervet op: Vi landmænd har det med at være misundelige på hinanden. Det er som om, at vi ikke under hinanden, at det går godt. Men hvordan skal vi få unge til at gå ind i erhvervet, når vi hele tiden brokker os over vores egen økonomi og over dem, det går godt for? 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle