Viceformand kritiserer nyt kvælstof-mål: De flytter målstregen igen

I ny rapport sænker universitet målet for, hvor meget kvælstof der må udledes i den kommende vandplansperiode. L&F er rasende og kræver second opinion.

Nye tal for, hvor meget kvælstof, der må udledes fra land til vand, får Landbrug & Fødevarers viceformand Thor Gunnar Kofoed op i det røde felt.

I en orientering, som miljøminister Lea Wermelin (S) har oversendt til Folketinget onsdag, bliver mængden nemlig nedjusteret kraftigt.

Hvor eksperterne indtil nu har ment, at landbrugets udledning af kvælstof skal ned på 44.700 ton, mener Aarhus Universitet, der står bag udregningerne, nu at man skal ned på 36.600 ton kvælstof i den kommende vandplansperiode, der løber til 2027.

"De her nye tal viser bare, hvordan deres udregninger fagligt overhovedet ikke hænger sammen. Vi har ikke nået at regnet tallene igennem endnu, men jeg har svært ved at se, at vi kan komme ned på 36.000 ton, om vi så braklagde over halvdelen af landet, og det giver ingen forskel om landet omlægges til økologi, tværtimod", siger Thor Gunnar Kofoed.

Landbrugets udledning lå ifølge AUs tal på 55.000 ton i 2018.

kræver second opinion

Det er Nationalt Center for Miljø- og Energi (DCE) under Aarhus Unversitet, der står bag beregningerne.

Ifølge Thor Gunnar Kofoed hænger tilliden til centret dog i laser, efter eksperterne ad flere omgange har måttet korrigere tal eller ændre sine konklusioner, men kun efter fagligt pres fra os.

For eksempel måtte universitet i januar nedjustere, hvor meget kvælstof landbruget rent faktisk udleder med 3.000 ton, ligesom man har kasseret år 1900 som det referenceår, udledningen skulle tilpasses efter.

"Da det viste sig, at udledningen var højere i år 1900, faktisk det niveau vi fra begyndelsen havde sagt, duede det ikke alligevel, mente universitetet, selvom vandmiljøet ifølge anden forskning havde det godt".

"Det er anden gang, de flytter målstregen, og det afslører, at deres beregningsmodeller simpelthen ikke er gode nok. Måske er de håbløst forældede, men vi kan i hvert fald ikke stole på dem, og slet ikke som udgangspunkt for vores reguleringer, der arbejder ud fra den faglige virkelighed", siger viceformanden, der fortsætter:

"Der er brug for en second opinion på det her. Det kan være andre danske eller udenlandske universiteter. Vi har med De Syv Synder, som et internationalt evalueringspanel i vid udstrækning har bakket op, vist, at der er fejl og mangler i deres faglige grundlag, og alligevel fortsætter de som intet var hændt".

fagligt ubrugeligt

Siden år 1900 blev kasseret som målsætning, hedder det nu, at miljøet ikke må bære præg af menneskelig påvirkning for at komme i god økologisk tilstand.

"Det lyder som utopi. Selvfølgelig vil der altid være menneskelig påvirkning, men spørgsmålet er, om det er et problem for miljøet. Det passer ikke, når de siger, at vandmiljøet aldrig har haft det værre. Miljøet er i bedring, og vi arbejder også hårdt på at rykke os", siger Thor Gunnar Kofoed og fortsætter:

"Vi ved godt, at vi kan komme længere ned med udledningen, og det arbejder vi også på. Men vi gør det ud fra viden og faglig dokumentation, og vi kan ikke bruge DCE's gammeldags teoretiske modeller. Deres arbejde er fagligt ubrugeligt".

Viceformanden peger desuden på, at modellerne ikke tager højde for, hvornår på året kvælstof bliver udledt, og hvor det kommer fra, eller om det reelt er noget biologiske problem på tidspunktet for udledningen.

"I den periode på året, hvor vi har det største kvælstoftab, er også det tidspunkt, hvor der er størst vandflow, og hvor der er meget lidt biologisk aktivitet. Vores udledning er næsten ikke organisk N, hvilket er det største miljøproblem. Det tager de ikke hensyn til, ligesom de heller ikke tager hensyn til, hvor det ellers kan komme fra - det kunne f.eks. være spildevand", siger Thor Gunnar Kofoed.

Faktaboks

Om kvælstoftallene

Aarhus Universitet har for Miljøministeriet lavet nye beregninger for, hvor meget kvælstof der må udledes fra land til vand - den såkaldte målbelastning.

For den kommende vandplansperiode, som er den tredje, lander den på 36.600 tons kvælstof mod 44.700 tons i den nuværende periode.

Det kan dog øges, hvis der sker en reduktion af tilførslen af fosfor, skriver man i rapporten.

Tallene er dog ikke direkte sammenlignelige, skriver Aarhus Universitet, da man bl.a. har måttet nedjustere landbrugets udledning med 3.000 tons i 2020. Tallene er dog begge et udtryk for, hvor meget kvælstof der må udledes for at sikre god økologisk tilstand.

I udregningerne er der ikke taget højde for udsving i nedbør, fremgår det. Nedbør er vigtigt, da mere nedbør giver højere udvaskning af kvælstof.

Emneord

Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle