Viceformand: Landbrugspakken giver netop mulighed for at nå miljømål

Thor G. Kofoed undrer sig over vismænds udtalelse om at landbrugspakken forsinker, at man når de fastsatte miljømål. Virkeligheden er omvendt.

Den seneste vismandsrapport, der kom i går, er ikke særlig vis. Det mener Thor G. Kofoed, viceformand for Landbrug & Fødevarer.

I rapporten står nemlig bl.a., at Landbrugspakken fra 2015 kan forsinke, at man opnår såkaldt ”god økologisk tilstand” i vandmiljøet og at det vil være dyrt at udskyde indsatsen.

Ifølge Thor G. Kofoed har Landbrugspakken snarere den modsatte effekt. Og målene for, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres i hver planperiode er ikke ændret af Landbrugspakken.

”Landbrugspakken gør det netop muligt at nå målene. Den tager nemlig hul på nye måder at gøre tingene på med målrettet regulering og nye teknologier som minivådområder og andre nye tiltag. Det kan føre til, at det overhovedet bliver muligt at nå miljømålene uden at det bliver så dyrt at landbruget må give op”, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle