Fødevareminister Rasmus Prehn (S) langer i avis ud efter Landbrug & Fødevarer, som han mener bærer en del af ansvaret for, at der ikke er mere tempo på, når det kommer til udtagning af lavbundsjorde. Det afviser L&F, der påpeger, at hidtidige ordninger er overansøgt.
Det er helt forfejlet, at fødevareminister Rasmus Prehn (S) giver landbruget, og i særlig grad Landbrug & Fødevarer, en del af skylden for, at der ikke er nok tempo på at få taget lavbundsjorde ud af drift.
Det mener viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed.
Det er over for avisen Information, at ministeren inkluderer landbrugsorganisationen og landmændene, når han skal angive årsager til, at der siden 2019 kun er udtaget 287,25 hektar lavbundsjord, og derudover kun givet tilsagn til projekter, som dækker et areal på i alt 4.769 hektar.
Altså langt fra det mål på 100.000 hektar, som er ’ambitionen’ i den politiske landbrugsaftale fra oktober 2021, som det meste af Folketinget står bag.
Voksenmobbet
Over for Information har Rasmus Prehn tydeligvis ikke glemt, at blandt andet Landbrug & Fødevarer var blandt kritikerne af regeringens udspil for udtagning af lavbundsjord, da der sidste år blev forhandlet landbrugsaftale på Christiansborg. Regeringen mente ikke, at der var potentiale til at udtage 100.000 hektar lavbundsjord, men måtte give sig i de endelige forhandlinger.
Fra Rasmus Prehn lyder det til Information:
- Husk på, at Landbrug & Fødevarer i høj grad førte an i fakkeltoget for mere udtagning af lavbundsjord. Derfor kunne man godt have forventet, at de så havde en række medlemmer stående klar i startskamlerne. Og der er i hvert fald et forbedringspotentiale, lyder det Rasmus Prehn til information, hvor han fortæller, at han ligefrem blev ’voksenmobbet’ i forbindelse med regeringens udspil til landbrugsaftalen.
Mange usikkerheder
Meldingen fra fødevareminister Rasmus Prehn kommer bemærkelsesværdigt kun kort tid efter, at Landbrugsavisen har kunne fortælle, at mellem 60 og 70 lavbundsprojekter er sat i bero i hele landet, på grund af tvivl om kompensation til lodsejerne.
Næsten halvdelen af landets borgmestre sendte for et par uger siden desuden et brev til regeringen om, at tilskudsregler spænder ben for lavbundsprojekterne.
Derudover venter man stadig på, at myndighederne får udmøntet den del af landbrugsaftalen, som handler om at nedsættte ’en ekspertgruppe for lavbundsjorder’, som i 2023 skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan realisere at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift.
I forbindelse med ekspertgruppen skal der nedsættes en såkaldt »taskforce« samt en følgegruppe med folk fra L&F, KL og Danmarks Naturfredningsforening, som altså heller ikke klar endnu.
Endvidere mangler den ordning, som der er sat 10 millioner kroner af til omkring etablering af et korps af udtagningskonsulenter at blive til virkelighed.
I lighed med oplandskonsulenterne, som man kender i dag, og som hører under Seges, og som hjælper til med minivådområde- og vådområdeprojekter, så skal udtagningskonsulenterne hjælpe med at finde egnede placeringer til lavbundsprojekter, og tale med landmænd om at gå med i projekterne.
Fra Thor Gunnar Kofoed lyder det:
- Jeg synes ikke, at han har belæg for at sige, at Landbrug & Fødevarer på nogen måde har nogen skyld for, at tempoet er langsomt. Vi spiller klart med, er konstruktive og anbefaler vores medlemmer at gå ind i det her, siger viceformanden i L&F, der fortsætter:
- Hvis ministeren og styrelserne havde været lige så godt forberedt, som os, så var vi kommet meget længere allerede nu, siger han.
Landmænd står i kø
Thor Gunnar Kofoed fortæller, at landmænd rent faktisk står i kø for at få lov til at tage lavbundsjord ud af drift. Især også hvis de bliver kompenseret rimeligt, og understreger, at der ikke er tale om, at landmænd skal ’overkompenseres’ for at gå med i ordningerne.
For et år siden blev den første pulje af Miljøstyrelsens klima-lavbundsordning overansøgt for cirka 300 millioner kroner. Det er en ordning, som kan søges direkte af lodsejere. For et halvt år siden blev der sat flere penge af til det, som blev betegnet som ’succes-ordningen’ i en fælles pressemeddelelse fra Fødevareministeriet og Miljøministeriet.
I Landbrugsstyrelsen har man i årene 2020 til 2022 kørt med det, som man selv betegner som en pilotordning, når det kommer til multifunktionel jordfordeling. I denne ordning er det kommuner, som formelt søger, men landmænd indgår i projekterne. Ordningen er åben to gange om året. Den femte ansøgningsrunde sluttede i sidste måned. Landbrugsstyrelsen har gentagne gange meldt ud, at der har været tale om overansøgninger i ansøgningsrunderne.
Gået på klingen af Information om ansvaret ikke alene ligger i ministeriet og hos styrelserne frem for landmændene, så lyder det fra fødevareministeren.
- Der er noget, der tyder på, at det er en kombination af mange ting, herunder også vores eget administrative setup, som skal smøres, siger han.
Fra Thor Gunnar Kofoed lyder det, til den melding:
- Der er mange steder, der skal smøres i ministerierne og styrelserne, siger han.
Kritik kommer for tidligt
Fra Anders Panum, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, lyder det, at der på nuværende tidspunkt slet ikke er grundlag for at kritisere landmændenes vilje til at indgå i lavbundsprojekter.
- Vi har jo set, at mange af de her ordninger, der har været ind til nu, er overansøgt i forhold til det, som har været sat af, af midler. Det viser, at landmænd i høj grad gerne vil være med i den her type projekter, siger han.
Han påpeger, at vi også stadig kun står ved startlinjen efter, at den politiske aftale blev indgået i efteråret, hvor ambitionen om at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift, blev sat.
- Så det er jo alt for tidligt at begynde at tale om, at det går for langsomt. Det som der er brug for, er at få etableret nogle nye og bedre rammer for udtagning, hvis vi skal nå de her meget ambitiøse mål, der er sat. Og det er vi utålmodige med, siger Anders Panum.
Projekter tager mange år
Miljødirektøren fortæller, at enhver der arbejder med lavbundsprojekter, også ved, at det typisk tager fire til seks år at realisere de større vådområde- og lavbundsprojekter. Derfor er det egentlig irrelevant allerede nu otte måneder efter landbrugsaftalen blev indgået at se på, hvor meget lavbundsjord, der er taget ud nu.
- Det giver mere mening at se på, hvor langt man er med forundersøgelser og tilsagn. Her er vi på knap 5.000 hektar, som er godkendt til projekter. Så vi er i gang, men der er ingen tvivl om, at skal vi nå det meget høje ambitionsniveau, så skal der et nyt og mere effektivt setup til. I det setup vi har nu, der høster vi de lavthængende frugter, siger Anders Panum.
