Viceformand om frist for efterafgrøder: Én dato er bindegalt

Der bør være forskel på fristerne for efterafgrøder alt efter, hvor man bor i landet, mener planteavlskonsulent. Viceformand i L&F er enig og melder, at man arbejder hårdt på at få det ændret.

Selvom det tegner til at blive et godt høstår, så driller vejret alligevel mange landmænd.

I Nordjylland er der kommet op til 125 mm regn i august, og det betyder, at mange har haft svært ved at nå at så deres efterafgrøder inden 20. august. 

"Afgrøderne modner bare lidt senere heroppe hos os, og derfor er det sværere at nå fristen for at så efterafgrøder, når man bor i Nordjylland, end mange andre steder i landet", chefkonsulent i planteavl hos Agri Nord, Flemming Floor.

Han påpeger, at nordjylland er omkring 14 dage efter landmændene på Lolland- Falster i forhold til, hvornår afgrøderne modnes. 

Sidste år var godt i forhold til at få høstet, men i år har det været svært. 

"Da kornet var klar til at blive høstet heroppe, blev det regnvejr, og så blev det jo yderligere besværligt", siger han.

Han anerkender, at der er kommet mere fleksible regler for at så efterafgrøder, men landmændene bliver stadig straffet.

"Man kan godt så efterafgrøder senere, men så bliver man trukket i kvælstofkvoten til næste år", siger Flemming Floor. 

Resulterer i ressourcespild

Desuden mener Flemming Floor også, at den stramme frist og udsigten til at blive skåret i næste års kvælstofkvote resulterer i tab andre steder.

"Selv om de får sået inden fristen, så mister de noget andre steder. Nogle lader måske halm ligge på markerne, eller lader korn på andre marker stå så længe, at det spirer. De kan ikke være to steder samtidig. Det er utilfredsstillende og spiller ind på økonomien, og så er det jo også et ressourcespild", siger han.

Bureaukrati til gene

Viceformand i Landbrug & Fødevarer er helt enig med Flemming Floor i problematikken.

"Jeg har talt med flere frustrerede nordjyske landmænd bare i dag, og jeg kan godt forstå dem. Naturen har ikke hørt om nogen dato. Ovre hos os (på Bornholm. red) var vi færdige med at så efterafgrøder før 20. august, men det har været så tørt, så de ikke er spiret. Hvis man iøvrigt har haft et rigtig godt udbytte, er der ikke noget kvælstof tilbage til efterafgrøder, men datoen er vigtigere end fagligheden, og så skal landmanden straffes urimeligt, og dét gør mig harm", siger han til landbrugsavisen.dk

Og ifølge Thor Gunnar Kofoed er det noget Landbrug & Fødevarer arbejder på hårdt på at få ændret.

"Vi holder møder med Landbrugsstyrelsen, men det er tungt. Det er som om styrelsen hænger i simpel jura, og helt ser bort fra den faglighed og virkeligheden, der hvert år er ude hos landmanden. Det er jo ikke første gang at datoen ikke holder", siger han.

Han slår fast, at én dato altid vil være et problem for landmænd et eller andet sted i landet, fordi vejret er forskelligt hvert år og fra region til region, og derfor kan man ikke have så stramme regler med en enkelt skæringsdato, hvilket årene har vist.

"I L&F arbejder vi med løsningsmodeller på kort og lang sigt, men indtil videre er vi ikke kommet videre.
Vore modeller vil jeg betegne som meget bedre for landmanden og miljøet, men vi har bare ikke fået forståelse for det endnu", siger Thor Gunnar Kofoed.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle