Viceformandskandidater: L&F ikke god nok til kommunikation

Landmænd ved ikke, hvilket kæmpe arbejde L&F gør, og der skal også bruges flere penge til imagekampagne mener flere af kandidaterne til viceformandsvalget.

Kanterne blev trukket op, da der torsdag aften var valgmøde med kandidaterne til viceformandsposten i Landbrug & Fødevarer, og kandidaterne var ikke blege for at sige, hvad de synes, L&F ikke gør godt nok.

Thor G. Kofoed tøvede ikke med at nævne samarbejdet mellem den øverste ledelse og landmændene ude i landet.

"Det er meget vigtigt, at man er tæt på, så vi kan trække på samme hammel", sagde han.

Poul Henrik Prahl mener også at medlemmerne skal klædes bedre på med, hvad L&F laver, end de bliver i dag.

"I Gefion har vi haft kampagner for nye medlemmer. De er glade for Gefion, men vil ikke være medlem af L&F, fordi de ikke ved, hvilket kæmpe arbejde, der bliver gjort. Det er alvorligt, for uden medlemmer har vi ingen berettigelse. Vi skal bruge vores sektor, vores formænd og viceformænd", lød det.

Flere penge til image

Torben Povlsen, der allerede sidder i primærbestyrelsen, synes ikke, at L&F har holdt godt nok fast i imagekampagnen.

"Vi skal vinde den brede befolkning tilbage og ikke kun se på vores kritikere", mener han.

Han mener, der skal bruges flere penge på kampagne, end man gør i dag. 20-25 mio. kr. årligt er hans bud, hvilket er cirka det dobbelte.

Poul Henrik Prahl var også med på at bruge flere penge, mens Thor G. Kofoed nøjedes med at sige, at man skal bruge de penge, der er nødvendige og i øvrigt være aktive ude i foreningerne på mange fronter.

"Hvis naboerne får lov at køre traktor, går de hjem og fortæller deres mor, hvad hun skal mene", sagde han.

Frederik Lüttichau mener, det er svært at finde 20-25 mio. kr.

"Det er overbudspolitik som kræver kontingentstigning. Det er ikke god timing", lød hans kommentar.

Pesticidafgifterne

Frederik Lüttichau, der også sidder i primærbestyrelsen havde også et bud på, hvad L&F ikke gør godt nok:

"Det vi ikke har gjort godt nok i år er, at vi ikke har taget debatten om pesticidafgifterne, som netop skulle evalueres i år. Vi skal vise, hvor dårlige, de er, fordi de ikke har den virkning, de skal have", lød det.

Landmand Jens Peder Aggesen spurgte fra salen om L&F ikke har arbejdet ihærdigt nok på at afskaffe pesticidafgiften, fordi en del tilbageføres til erhvervet og organisationen så ville stå og mangle de penge.

Der var dog ingen af de fire kandidater, der kunne se en forretning for landbruget i at betale 600 mio. kr. i afgifter for at få det halve tilbage.

Manglende opbakning

Derimod mente flere, at det vil være mere end svært at få politisk opbakning til at afskaffe afgiften. Det hænger ifølge Torben Povlsen sammen med, at politikere laver meningsmålinger, så de kan indtage populære standpunkter, så de kan blive valgt.

Thor G. Kofoed mindede om, at pesticider ikke kun er et dansk spørgsmål. Som stemningen er i dag forventer han, at mange forbydes, når de skal regodkendes i EU. Han mener også ,at en afskaffelse af pesticidafgiften vil føre til et omgående krav om en plan for at reducere forbruget voldsomt.

"Hvordan forklarer vi, at forbruget af glyphosat er så højt, at vi kan sprøjte alle marker i landet mere end én gang om året?", spurgte han.

Udvikling væk fra pesticider

Desuden vokser problemerne med resistens mod pesticider. Det drejede debatten mellem kandidaterne en smule.

"Vi skal udvikle os ud af pesticider", lød buddet fra Torben Povlsen, mens Poul Henrik Prahl nævnte at robotteknologi vil hjælpe.

Frederik Lüttichau holdt dog fast:

"Man skal være stædig på det her med pesticidafgifterne", fastslog han.

Emneord

Viceformandsvalg

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle