Victor kørte første tur med bedstefar

Victor Laursen Lysgaard på ni måneder kørte første tur med bedstefar Jens Kristian Nørmark.

På bjerggård i Asp ved Struer var 13. august en særlig dag. Ikke bare skulle Jens Kristian Nørmark høste vårbyg, han skulle for første gang have sit barnebarn Victor Laursen Lysgaard på ni måneder med i traktoren. 

Det fortæller Victors mor, Helena Laursen, som har indsendt billeder af bedstefar og barnebarn. Billeder, hvor det er svært at se hvem der hygger sig mest. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Det er første drengebarnebarn, så vi har ventet længe på det. Vi bor lige overfor foderstoffen, så vi kan følge med i alle traktorerne, og de er spændende. Og efter han havde kørt med min far, så lavede han ikke andet end at pille ved sin røde legetøjstraktor, siger Helena Laursen, der tilføjer at hverken bedstefar eller barnebarn var til at få ud af den røde Case igen. 

Vårbyggen var også god på dagen, og gav 7,4 ton med en vandprocent på 16,7. Foruden 82 hektar planteavl er der også kyllinger på bedriften, som tidligere har haft kamera i deres stald.

Og så er høsten også gledet nemt, for Jens Kristian Nørmark. Uden nedbrud, bortset fra da døren faldt af traktoren. 

- Samme aften som Victor havde været med ude at køre. De kørte til omkring kl 22 den dag, og lige inden de var færdige, så kom far lidt for hurtigt ned i en fordybning. Og han havde ikke opdaget det før hans telefon ringede, og så opdagede han at han ikke havde nogen dør i højre side. Det har han aldrig oplevet før, fortæller Helena Laursen. 

Heldigvis blev døren ordnet, høsten kom i hus, og Victor nåede også en tur mere.

Med de indsendte fotos deltager Helena Laursen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle