Betalt indhold af Bayer Crop Science

Video: ”Jeg er stolt over det, jeg laver, og det er mit bidrag til en bedre verden”

For 23-årige Hedda fra Sverige har landbruget altid haft en speciel plads i livet. Hun er nemlig 5. generations landmand på en gård, som hendes mor ejer. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at Hedda allerede ved, hvad hun skal med sit liv.

Det er ikke alle 23-årige der ved, hvad de skal i livet. Jeg føler, at det jeg laver og er interesseret i, nemlig produktion af fødevarer, bidrager til samfundet. Det føles vældigt meningsfuldt for mig”, fortæller Hedda, som er færdig med sin landbrugsuddannelse til sommer.

TÆNK I NYE BANER

Det meningsfulde arbejde handler for Hedda om, at hun gerne vil være med til at skabe en bedre verden med et bæredygtigt landbrug: ”Min ambition er at være bæredygtig i mit liv for både miljøet, samfundet og familiemæssigt. Jeg mener, at det er vigtigt, at man kan tjene penge for sit arbejde, men vi lever i en tid, hvor det er vigtigere for os (red. min generation), end vores forældre at gøre det bæredygtigt. Jeg tror, at min generation har en større fremtidstro end for 20 år siden”.

Hun håber derfor også på, at hun kan være en inspiration for andre unge. ”Jeg håber, at det, jeg laver, kan inspirere andre i min alder til at følge deres instinkt og gøre noget, der giver mening”, siger Hedda. Hun mener ikke at man skal køre i gamle hjulspor og tro, at man ikke kan tjene penge på at tænke nyt. Hun synes bl.a. det er spændende at følge med i nye proteinkilder og afgrøder til fremtiden. ”Der bliver flere og flere mennesker i verden, der skal have mad. Så hvis man kan tænke i nye baner, ser fremtiden ganske lys ud", mener Hedda.

FACINATION FOR STORE MASKINER

Idéen om, at Heddas arbejde er meningsfuldt og bæredygtigt, er også dét, som driver hende frem i det daglige landbrugsarbejde. Dog behøver det meningsfulde på ingen måde at skære ned på sjov og glæde i arbejdet. Som Hedda fortæller, så er det sjoveste hun ved at køre mejetærsker, som hun endelig har fået lov til. ”Ofte hører man jo, at det er lidt af en ære at få lov til at styre mejetærskeren. Og at jeg får lov til at gøre det nu, det er faktisk lidt stort, det vil jeg gerne indrømme. Og det er faktisk noget af det sjoveste jeg ved,” fortæller Hedda.

Udover at mejetærskeren er sjov at betjene og køre med, så har Hedda også en hel generel interesse for maskinteknik: ”Det er en stor maskine, og jeg synes, at det er så fascinerende, at den kan tage en hel afgrøde, og skille den ad, så er der bare en kerne tilbage”, siger Hedda.

Produktion af fødevarer bidrager til samfundet. Det føles vældigt meningsfuldt for mig.

LANDBRUGET LIGGER I GENERNE

Et andet gode, som Hedda har ved hendes daglige arbejde, er, at hun får lov til at arbejde tæt sammen med sin familie. Både hendes mor og far er engagerede i at drive gården, og dette skaber et helt unikt bånd familien imellem. ”Det er helt ærligt ikke altid let at have ens forældre som chefer – men det er skønt, når det går godt, og vi gør tingene sammen. Så er det helt fantastisk”, fortæller Hedda.

Hedda og familien er bevidste om, at når det engang er tid til et generationsskifte, skal de alle arbejde med deres rolle i virksomheden. ”Lige nu er det min mor, der altid har sidste ord. Derfor skal vi indstille os på, at vores roller ændrer sig, når jeg skal indgå i virksomheden og overtage”, fortæller Hedda.

Heddas mor er kun 57 år, og er derfor på ingen måde klar til pension endnu. Hedda planlægger først at overtage gården om mange år. Først vil Hedda ud og samle erfaring andre steder end på familiens gård. ”Til sommer bliver jeg færdig med min uddannelse. Herefter skal jeg ud og prøve kræfter af andetsteds. Jeg mener, at det er vigtigt at komme ud og få andre inputs, før jeg går ind i familievirksomheden”, fortæller Hedda. 

KVINDER ER PÅ VEJ FREM

Udover sin unge alder, skiller Hedda sig også ud på et andet område – netop at hun er kvinde i landbruget. Ligesom i Danmark har landbruget generelt været et mandsdomineret erhverv. Derfor er Hedda også stolt over, at hun kan føre gården videre fra sin mor. ”I Sverige er det lige så specielt som i Danmark, at kvinder har eget landbrug. Oftest er det manden, der ejer gården”, fortæller Hedda. 

Hun kan dog se, at der er ved at ske et skifte i dette. Faktisk er halvdelen af hendes medstuderende på uddannelsen kvinder. ”Det viser mig, at der er større og større interesse i landbruget for kvinder. Min generation går mod en tid, hvor fordelingen af kvinder og mænd bliver mere lige”, mener Hedda. 

FREMTIDENS LANDBRUG

Bayer har fulgt tre unge landmænd med særlig passion for planter, og med tre vidt forskellige udgangspunkter og tilgange til planteverdenen. Hedda, en ung, svensk landkvinde fra Sverige, brænder for madproduktion og er i gang med sit studie. Thomas er en nyopstartet landmand, og godt i gang med sin egen karriere som planteavler og svineproducent. Frederik studerer plantevidenskab med drømmen om at blive konsulent.

Med de nye landmænds viden og passion når vi nye højder. Bayer støtter op om fremtidens landbrug og den nye generation af landmænd, der i disse år udforsker deres faglighed og høster masser af erfaring på vejen til at blive fremtidens selvstændige landmænd. Sammen skal vi udvikle landbruget og planteverdenen.

Du husker måske Frederik og Thomas fra et par år siden, hvor Frederik var i gang med at hente en såmaskine hjem fra New Zealand og Thomas, i hans tidlige opstart som selvstændig 

Faktaboks

Fakta om Hedda:

  • 23 år
  • Studerer ’Lantmester i foretagsekonomi’ (red. landmandsuddannelse i virksomhedsøkonomi)
  • Bor på en gård i Sverige, som dyrker 240 ha

Emneord

sponsoreret , Bayer Crop Science , nye kræfter , sammendyrkning , intercropping , fremtidens landbrug , ny generation , unge landmænd

Forsiden lige nu