Video afslører: Det laver vores køer, når vi er - og ikke er - i stalden

LandboNord har videoovervåget køerne i forskellige stalde. Det har givet overraskende afsløringer, blandt andet at køerne står og hænger en time i båsen, inden de får sig lagt.

Af Michael Mortensen, kvægrådgiver, LandboNord

I LandboNord har vi arbejdet intenst på at udvikle og forfine en metode til, hvordan vi kan finde diverse problemstillinger, som kan have en negativ indvirkning for koens holdbarhed. Vi mener nemlig, at der ligger et kæmpe økonomisk potentiale i at få vores køer til at leve længere.

En af disse metoder er videoovervågning af stalde.

Ideen kommer af, at vi godt kunne tænkte os et redskab til at illustre en given problemstilling, som vi vidste var i stalden. Så vi begyndte at filme stalde i 24-48 timer, hvorefter vi analyser optagelserne og laver statistik på diverse faktorer, som kan være begrænsende for køernes holdbarhed og præstation.

Vi har stort set alle steder fundet forhold, som vi ikke på forhånd vidste forekom i den givne besætning.

Tomt foderbord 2-5 timer

Et af de punkter vi oftest finder, er et tomt foderbord i 2-5 timer om dagen, samtidig  med at der er reduceret foderbord.

Det giver et lavere foderoptag for de unge og lavt rangerende køer i holdet, da der ved udfodring vil være mere kamp om de pladser, der nu er til rådighed.

Et andet og mindst lige så vigtigt punkt, er køer der står og hænger i sengebåsene i optil en time ad gangen, inden de får sig lagt. Denne uønskede adfærd skyldes i langt de fleste tilfælde et for hårdt underlag i sengebåsene.

Her har vi lavet analyser af optagelser hvor der ville være 1-3 kg mælk pr. ko at hente, idet vi hver gang vi øger liggetiden får vi ca. 1,5 kg mælk pr. ko igen. Den øgede liggetid vil komme ved at forbedre underlaget i sengene med enten sand eller nye madrasser.

Vi har dog også fundet et par steder, hvor problemet skyldtes indstillingerne af inventaret, samt et enkelt tilfælde hvor båsene ud mod ydermuren var for korte. Her ville det være aktuelt at lave en rekonstruktion af den nederste meter af ydermuren, for at give mere plads til at køerne bedre kan ligge og rejse sig.

Kort fortalt, så vil øget slid og stress påvirkning af vores køer og kvier føre til en reduceret præstation og lavere holdbarhed end potentialet for ejendommen og managementniveauet ellers kunne have opnået.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.