Video: Børn, bønder og butikker skaber liv på landet

Liv på landet er et hyppigt tilbagevendende tema, men Jesper Arnth og hans familie har gode erfaringer i Outrup i det vestjyske.

Har du børn, er der liv på landet. De skaber en helt naturlig kontakt til mange andre og skaber grobund for foreninger og foreningsliv, hvor de voksne så også møder hinanden. Så dør lokalsamfundet ikke ud.

Sådan lyder det fra Jesper Arnth, mælkeproducent med kone og tre børn, der er travlt optaget som gymnastiktræner i den lokale hal. 

Jesper Arnth er udpeget som Fremtidens Landmand i kategorien bæredygtighed i LandbrugsAvisen.

Han peger på, at det er vigtigt, at der er en skole, dagligvarehandel og daginstitutioner. De trækker nemlig folk til byen.

- I Outrup er der en del østeuropæere, der arbejder i Danmark, som har købt hus, fordi de er til at betale. Så står der ikke huse og forfalder. Det modvirker affolkning, så vi kan holde gang i byen, siger han. 

Først op ad bakke

Hans kone Nina oplevede det lidt op ad bakke, da de flyttede til Vittarpgård, men da de fik den ældste, nu syvårige Carl, og hun kom i mødregruppe, faldt det i hak.

- I dag kender hun flere end mig, selv om det er mig, der kommer herfra, siger Jesper Arnth. 

De er begge frivillige gymnastiktrænere, og familien er også aktiv sammen i hallen. Samtidig giver det kontakt til medtrænere og en masse forældre. 

- Det er vigtigt at dele ud på mange hænder. Der er flere, der tør melde sig som trænere, hvis det går an ikke at komme hver gang. Færre tør melde sig, hvis alt hænger på dem.

Søndagspardans

Om søndagen går Jesper og Nina til pardans, hvilket også er lokalt styret, og hvor 15 par deltager. Der er altså også aktiviteter uden børn.

Det nyeste initiativ i Outrup er dart, og ellers er der boldspil mv., lidt for enhver smag.

Klik her og se video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle