Video: Døtrene giver hestekræfterne 'fuld gas' på bar mark

På Enggaarden i Haslev har 23-årige Peter Kjelddal Andersen fanget hvedehøsten med sin drone.

Her ser man bedriftens Claas Lexion 600 og 670 æde sig igennem vinterhveden imens de to John Deere 7810 og 8430 kører korn fra i 18 tons MI vogne.

 

 

Enggaarden ejes af Lars Andersen der er far til Peter. Sammen med sine tre fastansatte dyrker han 750 hektar og driver samtidig en lille vognmandsforretning.

Gode udbytter

I markenplanen er der i år raps, hvede, rødsvingel, strandsvingel og roer.

”Høsten er gået rigtig godt i år. Vi har ingen nedbrud haft og vi har generelt gode udbytter hele vejen rundt", siger Lars Andersen og oplyser at udbyttet i vinterhvede ligger på omkring 10 ton med en vandprocent på 13,5.

"Det eneste der har skuffet var en førsteårs mark med strandsvingel. Jeg havde håbet på et udbytte på omkring 1,7 ton pr. hektar, men i stedet endte vi på 800-900 kilo pr. hektar. Det er tørken og kulden i april og maj der er skyld i det", fortæller Lars Andersen og oplyser at han tidligt var klar over at marken ikke ville give optimalt udbytte.

Videoen er taget en aftenstund lige inden solen var på vej ned og udover høst af vinterhvede, ser man også Lars Andersens to døtre dyrke deres hobbyer.

"På ATV'en er det min ene datter Katrine og hendes veninde Alberte der nyder at kunne køre en tur i marken og på hesten er det min anden datter Emma. Vi vil gerne viser hvordan familien bruger marken. Det giver jo nogen andre muligheder, når sådan en mark pludselig bliver bar.", siger Lars Andersen.

Nu er høsten i hus og efterafgrøderne er sået. Det næste Lars Andersen og hans ansatte skal i gang med er at så vinterraps og gøre klar til hveden.

Med videoen deltager Lars Andersen og hans søn i 'Skyd Høsten Bedste Video'. 

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

 

 

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle