Video: Derfor skal milliardindsprøjtning sikre levedygtige landsbyer

Der skal bruges fem milliarder kroner på at få de danske landsbyer tilbage i god gænge.

"En investering i, at landet hænger sammen."

Sådan betegner Jens Kr. Møller, direktør i DLR Kredit, et forslag om, at samfundet - stat og kommuner - over de næste 10 år investerer 5 mia. kr. i byfornyelse i landsbyer og landområder.

Han mener, det er på tide at rydde op i landsbyernes nedrivningsklare boligmasse og rette op på de skævheder og serviceforringelser, som kommunal-reformen og andre reformer har udløst i landområderne.

Jens Kr. Møller har været formand for Udvalget for levedygtige landsbyer, som regeringen nedsatte for et år siden i forbindelse med  modernisering af planloven og aftalen om 'Et Danmark i bedre balance' mellem regeringen, S og DF.

Udvalget fremsatte i denne uge i alt 17 anbefalinger, som ´kan bidrage til at skabe stærke og levedygtige landsbyer.'

Udvalget foreslår  bl.a. at ændre planloven, så kommunerne får pligt til at vurdere og udarbejde strategiplaner for sine enkelte landsbyer og landområder.

Se mere på Erhvervsministeriets hjemmeside, em.dk

 

Emneord

video

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle