Video: "Det er super høstvejr, og maskineriet kører"

Der er ingen klynken at spore på Vidtskuegaard ved Skanderborg, selv om udbyttet i frøgræsset ligger omkring 20 procent under et normalt år.

»Solen skinner, det er super høstvejr, og maskineriet kører. Det skal vi huske at glæde os over. Vi er jo ukuelige optimister, og efter en del år vænner man sig til de udsving, der altid kommer«,

Ordene kommer fra Ole Larsen, indehaver af Vidtskuegaard i Mesing ved Skanderborg. Og da vi møder ham på denne sommerdag, er han i gang med høst af de sidste hektar rajgræs om bord på hans New Holland CR 9080 rotormejetærsker fra 2007.

»Som det er lige nu, vil jeg tro, at udbyttet på grund af tørken nok er reduceret med 20 procent i forhold til et normalt år. Det er meget nemmere at høste. Vi skal ikke bakke hele tiden, som vi skulle sidste år, og det giver mindre spild«, siger Ole Larsen.

Deltidslandbrug høster: Gemmer kornet til prisstigninger 18. juli · 15:12

»Både vinterbyggen, men også alt andet korn er ramt af tørken, og her er udbyttenedgangen nok 20-30 procent«, siger Ole Larsen, der på Vidtskuegaard dyrker omkring 260 hektar, ligesom han indgår i et maskinsamarbejde, så der skal passes 590 hektar ialt - raps, vinterbyg, vårbyg, hvede, havre og frøgræs. Og nok så væsentligt har han 500 søer og producerer omkring 17.000 slagtesvin om året.

Læs mere i dagens udgave af LandbrugsAvisen.

Emneord

video

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu

Sponsoreret artikler