Video: Dobbelt op på John Deere på "en af de bedste høstdage"

De sidste otte år har Jesper Høegh foreviget høsten på sine forældres gård og i år var ingen undtagelse.

Når der skal høstes på gården Ellelund på Midtlolland tager Jesper Høegh fri fra sit job som bygningskonstruktør, for at komme og hjælpe med høsten.

"Det er lidt ligesom i de gamle dage, hvor børnene kommer hjem til gården for at hjælpe med at få høsten i hus", siger Jesper Høegh. 

Det er Jespers far Olav Høegh der ejer gården Ellelund. Her dyrkes der ca. 60 hektar med raps, sukkerroer, vinterhvede og vårbyg. 

Jesper Høegh plejer at lægge sin ferie efter hvornår der skal høstes, det er nemlig ikke kun på Ellelund han hjælper til, da han også kører og samler halm på en anden bedrift. Samtidig giver høsten ham også muligheden for at dyrke sin interesse for at filme. 

"Jeg har de sidste 8-10 år filmet landbrugsmaskiner med min drone. Jeg tror jeg lavede den første høstvideo i 2013", siger han og oplyser at alle videoerne kan ses på hans YouTube kanal. 

Det er Jespers fætter Anders Høegh der kommer med maskinerne. Anders ejer selv den ene mejetærsker i videoen, den anden er lejet ind. 

"Vi plejer at koordinere det, så jeg kan komme og hjælpe de dage hvor høstholdet kommer forbi mine forældres gård. Som det ses på videoen, er min fætter lidt af en John Deere fan", siger Jesper Høegh og oplyser at der køres med to 35 fods John Deere 690’ere.

På videoen ses også en fiks lille John Deere Gator , som de har stor gavn af. 

"Det er vores lille opsynskøretøj. Vi bruger den hvis der skal besøgende med ud i marken, vi skal fragte en skærebordsvogn eller hvis kaffen skal bringes ud til høstholdet. Den er smart fordi man kan sidde to i den og derfor ikke skal have nogen bagpå, som på en ATV", fortæller Jesper Høegh. 

Som man kan se på videoen, var det høj solskin den dag de høstede hvede og Jesper Høegh skriver også i sin indsendelse at videoen er filmet på ’en af de bedste høstdage’. 

"Det har virkelig været en kamp i år og vi har holdt meget stille på grund af de mange regn byger, så det var rigtig rart at have en hel dag med sol fra start til slut", siger han. 

Med den indsendte video deltager Jesper Høegh i konkurrencen Skyd Bedste Video.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Alle 13 afgrøder er indsendt og vinderne har modtaget et SuperGavekort til på 800 kr.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd høsten 2021 , video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle