Video: Fremtidslandmand: Mit vigtigste nøgletal lige nu er selvforsyningsgrad

Udvalgt til weekend: Kaare Larsen arbejder på at øge selvforsyningsgraden af protein til køerne. Derfor ændrer skifter han græsblandingerne ud, så han kan skrue ned for kraftfoderet.

Nøgletal er alfa og omega for mange landmænd, når de skal styre deres bedrift. Det gælder også Kaare Larsen og hans malkebedrift i Gilleleje. Som Fremtidens Landmand i kategorien bæredygtighed har han dog et lidt utraditionelt nøgletal.

"Jeg er meget lyststyret. Mit fokus går i retning af, hvad jeg har lyst til, og lige nu går vi meget op i selvforsyningsgrad", siger han med et stort smil.

Ingen snak om regnskov

Sidste år var selvforsyningsgraden af protein på bedriften 75 procent. Planen er, at det skal op på 85 procent.

"Tanken om, at foderproduktionen er et lukket system, tiltaler mig. Så vil vi også kunne lægge snakken om, at vi er skyld i, at de fælder regnskov, ned, fordi vi ikke får soja fra Sydamerika", forklarer han.

Mere græs, mindre majs

Selvforsyningsgraden med protein skal op ved at øge den andel af grovfoderet, der er græs fra 40-60 procent. Samtidig vil han dyrke nogle nye græsblandinger, der ligger bedre på fordøjelse og proteinindhold, end de højtydende slætblandinger, han dyrker i dag.

"I slætblandingerne er der meget svingel, og kløverdelen er rødkløver. I de blandinger, jeg vil dyrke, er der finere græsser og kløver, der er lettere fordøjeligt".

"Jeg får nok lidt færre FE, men altså mere protein og bedre fordøjelighed", understreger han.

Selv om der er færre FE, går det ikke ud over selvforsyningsgraden. Han har nemlig overskud af korn, han kan tilføje. Til gengæld skal han ikke ud at købe så meget kraftfoder for at få protein.

Han bruger også rapskage som proteinkilde i foderblandingen, ca. 200 ton om året.

"Det svarer til 60 hektar – det kan jeg i princippet næsten selv dyrke", forklarer han.

Kamp mod fugle

Kaare Larsen har flere gode grunde end selvforsyningsgrad med protein til at øge græsandelen på bekostning af majs.

I området, han bor, er der mange sorte fugle, der æder de nysåede majsfrø, og da man ikke længere må bruge Mesurol til at forhindre det, har han en stor udfordring. Han pønser dog på en plan for den del af majsen, der fortsat skal være i sædskiftet.

Kaare Larsen har lige købt en Weaving GD såmaskine.

"Jeg har en hel masse forsøg i hovedet, jeg skal prøve af", siger han.

Efterafrøde skal beskytte majs

Et af forsøgene med såmaskinen er at skære majsen direkte ned i den grønne efterafgrøde, der står frodigt p.t. Derefter skal den sprøjtes væk så tæt på fremspiring som muligt.

"Jeg håber, at jeg så kan etablere majsen i fred for fuglene. De er ikke meget for at gå der, når der ikke er frit udsyn", siger han.

Bortsprøjtning af efterafgrøden er forhåbentlig ukrudtsbekæmpelse nok. Planen er nemlig at så en række kløver og en række cikorie ved siden af majsen, der også skal have startgødning ved såning og først gylle senere. Såmaskinen har nemlig fire såkasser, så majs, cikorie, kløver og startgødning kan køres ud i en arbejdsgang.

"Så håber jeg, at kløver og cikorie kan blive en god efter- afgrøde", siger han.

Faktaboks

Kaare Larsen:

  • Kaare Larsen vinder prisen som Fremtidens Landmand i kategorien bæredygtighed, fordi han evner at kombinere hensyn til miljø, samfund og økonomi. Med en besætning af gennemsnitsstørrelse fremstår han som en rollemodel for andre landmænd. Han gik aktivt ind i debatten, da store dele af hans marker skulle oversvømmes for at genskabe Søborg Sø, og fik som formand for lodsejerene skabt gode løsninger for både landmænd, naturelskere og klimaet.

'Brunbjerggaard:

  • 180 røde malkekøer.
  • 10.000 kg EKM pr. årsko.
  • Dyrker 300 hektar.
  • 140 stk. opdræt, fast aftager på tyrekalve.
  • Wrapper selv ensilage.
  • Dyrker tillempet conservation agriculture, dvs. sædskifte, så jorden så vidt muligt er dækket af afgrøder, og minimal jordbehandling.
  • Gift med Dorte, 3 voksne børn.

Emneord

video , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle