Video: Her spærrer landmænd for at entreprenør kan arbejde

Morgenen startede med en ilter stemning ved jernbaneoverskæringen ved Ribe, hvor landmænd og lokale borgere i godt en uge har spærret for entreprenørs arbejde.

Politiet blev tilkaldt, da landmand Verner Kjærgaard, hans naboer og andre støtter i morges forhindrede entreprenørfirmaet Aarsleff i at fjerne den jernbaneoverskæring, som de har demonstreret ved i mere end en uge.

Politiet greb ikke ind og det lykkedes ikke entreprenøren at gennemføre arbejdet.

Mælkeproducent Verner Kjærgaard, som er en af frontpersonerne i demonstrationen, var i gang med at fodre køer her tidlig morgen, da han opdagede, at vejen var ved at blive spærret af nær hans ejendom.

Derfor kunne han regne ud, at der var noget i gærde, og derfor kørte han både sin traktor og foderblander ned til jernbaneoverskæringen for at spærre den af. Og ganske rigtigt – kort efter ankom politiet, de to gravemaskiner og den lastbil, der skulle køre jorden væk.

Emneord

video

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle