Video: Her spærrer landmand ulovlig vej med sand, grus og bigballer

Landmand og lodsejer Martin Lund Madsen tog mandag drastiske midler i brug i en betændt sag om en vej, der krydser hans jord, og som Højesteret har kendt ulovlig.

Landmand Martin Lund Madsen spærrede mandag Skovgårdsvej ved Vejen med op mod 10 læs sand og grus.

Vejen, der er helt ny, går over Martin Lund Madsens ejendom og landmanden har højesterets ord for, at ekspropriationen til vejen ikke har været lovlig.

"Det er kommunen, der sidder med løsningen på problemet," siger Martin Lund Madsen, der ikke ser vejspærringen som selvtægt.

martin lund madsen vejen spærring bro

Adspurgt, hvor mange ressourcer kampen om den ulovlige vej koster Martin Lund Madsen, svarer landmanden:

"De 386.000 kr. vi fik i godtgørelse i Højesteret, de forslår ingen steder i det her".

Prisværdigt at stå fast

Christian Lund, der er medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse, var til stede.

Han siger, at han godt forstår Martin Lund Madsens reaktion, og at det er prisværdigt, at der er landmænd, der står fast.

martin lund madsen vejen spærring bro
Fra venstre: HC Gæmelke, Jysk Landbrug, lodsejer Martin Lund Madsen og Christian Lund; L&F's primærbestyrelse.

Borgmester i Vejen Kommunem, Egon Fræhr, siger til landbrugsavisen.dk, at man nu arbejder for at gøre vejen lovlig med hjemmel i vejloven.

Se hele interviewet med Martin Lund Madsen, Christian Lund og HC Gæmelke fra Jysk Landbrug i videoen i toppen.

martin lund madsen vejen spærring bro

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle