Video: Kom med bagom leveringen af de mest omtalte kyllinger i øjeblikket

Tirsdag startede L&F en livestreaming fra en stald med 32.000 nyindsatte kyllinger i Struer. Hør mere om, hvorfor L&F og producent Solveig Nørmark åbner sådan op for produktionen.

Slagtekyllingeproducenterne Solveig og Jens Kristian Nørmark fra Struer har aldrig før haft så mange tilskuere, når de har fået leveret daggamle kyllinger til deres stalde.

Tirsdag kunne potentielt alle danskere nemlig kigge med over en livestream, da de tog i mod kyllingebilen fra Danhatch - og det kan de i øvrigt også de næste 35 dage, mens de 32.000 kyllinger i stalden vokser og bliver klar til slagtning. 

For i den periode live-streamer Landbrug & Fødevarer fra stalden for at åbne op for produktionen og punktere nogle af de myter, der er omkring den danske kyllingeproduktion.

Lige nu er 33,7 grader i stalden, kyllingerne drikker 9 ml vand om dagen og spiser 10 g foder. Og så er der i løbet af det første døgn taget 19 kyllinger fra på grund af sygdom eller fordi, de er døde i løbet af det første døgn.

Alt det fremgår af en hjemmeside, der viser den virkelige og upolerede hverdag i stalden. 

I løbet af de 35 dage vil omkring 2-3 pct. af kyllingerne dø af forskellige årsager. Det er også der, den gennemsnitlige dødelighed i produktionen ligger.

Se videoen oven for og mød både Solveig Nørmark og hør mere om, hvorfor man har valgt at 'åbne' kyllingestalden.

Vil du gerne have et kig med ind i stalden? Du kan se med her.

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle