Video: Kom med i ny mejetærsker, når landmand høster

Cim Neumann har ikke været meget ude af mejetærskeren i årets høst, der har været usædvanligt nem.

På Bækgård ved Sønderborg har Cim Neumann lavet denne video, efter at have kørt hele natten.

"Vi plejer egentlig ikke at køre natten igennem. Men de havde lovet regn om lørdagen, så lige der gjorde vi", siger han til landbrugsavisen.dk.

Cims chef, Torben Lei, som er formand for Landbo Syd, havde foreslået ham at lave en video med lidt informationer.

"Jeg havde kæresten med i mejetærskeren, som kunne filme, så det prøvede vi", siger han og fortsætter med et grin

"Og vi har lige fået ny mejetærsker, som gjorde det lidt sjovere".

Mejetærskeren er en Claas Lexion 770.

På grund af tørken har det været muligt for Cim Neumann at være færdig med høsten mellem kl. 22 og 23 hver aften. Det er anderledes fra tidligere år.

"Vi har aldrig prøvet en nemmere høst. Vi plejer aldrig at køre i laden, hvis vi stadig har kunnet høste. Hvis vi kunne køre, så skulle vi køre. Men i år har jeg kunnet køre hjem omkring kl.22 hver dag", siger Cim Neumann.

Cim Neumann deltager i "Bedste Høstvideo" med sin indsendte video.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Emneord

Skyd høsten

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle