Video: Lad være med at pløje og hjælp klimaet

Ved ikke at pløje jorden kan danske landmænd lagre enorme mængder C02 i jorden i et omfang, der svarer til 385.000 bilers udslip om året

Hvis hver anden dansk landmand undlod at pløje sin jord, ville det være muligt at lagre enorme mængder CO2 i jorden. Med et landbrugsareal på ca. 2,6 mio. hektar i Danmark ville ca. det halve omlagt til pløjefrit landbrug; Conservation Agriculture, som det retteligt hedder på nudansk, gøre det muligt at lagre tilsvarende en million ton C02 i jorden om året.

Det vurderer beretter Vestjysk Landboforening.

Vestjysk Landboforening har i samarbejde med en række maskinfabrikanter, landmænd og FRDK et pløjefrit forsøg kørende på en mark i Vestjylland. Initiativtager til forsøget er Søren Søndergaard fra Vestjysk Landboforening, der regnes blandt de planteavlsrådgivere i Danmark, der ved mest om reduceret jordbehandling. Han vil gerne have, at de vestjysk landmænd får øjnene op for, at der findes alternativer løsninger på typiske dyrkningsproblemer. 

Klimagevinsten er stor.

"Et tal, der svarer til 385.000 bilers udledning om året, sagde Søren Ilsøe, landmand og næstformand i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) på Vestjysk Landboforenings informationsmøde om pløjefrit landbrug. Få øjnene op 

Vestjysk storproblem

Et vestjysk storproblem er fx sandflugt, hvor tilbagevendende forårsstorme blæser toplaget af den gode muldjord på markerne.

"Det medfører store tab af jord, næringsstoffer og især udbytte. Og så generer det naboerne," siger Søren Søndergaard, som man kan se på videoen ovenfor.

Men også de tungere jordbundstyper kan have stor gavn af denne dyrkningsmetode.

"Et stort problem i fx lerjord er et knoldet såbed. Det undgås ved pløjefrit, fordi planterester og regnormenes aktiviteter efterlader en porøs overflade, der er nem at så i," siger Søren Søndergaard til landboforeningens hjemmeside.

CO2-lager

Eftersom en bil ved 20.000 kørte km udleder ca. 2,6 ton CO2 om året, kan et areal på 265 ha årligt lagrer 265 tons CO2.

"Det svarer til, at jeg alene på mit areal neutraliserer udledningen fra 100 biler om året," siger Søren Ilsøe i sit foredrag. Han forklarer, at de fleste undersøgelser på CO2 opsamlet i jord er foretaget uden efterafgrøder som en integreret del af dyrkningen.

"Det siger sig selv, at med en efterafgrøde som opsamler en masse CO2 i sin vækst, kan vi lagre endnu mere," siger han.

Et nedsat dieselforbrug ved ikke at pløje har ligeledes en miljøgavnlig effekt.

"På mit areal på 265 ha vil det alene svare til et reduceret udslip på ca. 28 ton CO2 om året," siger Søren Ilsøe. 

Læs mere hos Vestjysk Landboforening.

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle