Video: To landmænd fortæller om deres minivådområde-planer

To landmænd fortæller i denne video, produceret af Seges, om deres tanker om at få etableret minivådområde.

To landmænd - Jan Hjerds fra Velinge og Claus Hestholm fra Assens fortæller i denne video om miljøtiltagene på deres ejendomme.

De to landmænd har taget kontakt til oplandskonsulenter, der gratis giver dem viden om, hvordan miljøtiltagene kan komme på plads på deres jord.

Videoen er produceret af Seges, der af Promilleafgiftsfonden har fået penge til at stå for ordningen.

Jan Hjeds fra Veflinge på Nordvestfyn har selv fået ideen til et projekt, som kan reducere kvælstofudledningen ved at udnytte marginale arealer på ejendommen. Han får rådgivning hos oplandskonsulent Asger Christensen.

Asger Christensen ser et fællestræk hos mange af de landmænd, som kontakter ham:

"Landmændene ofte går efter en win-win-situation, hvor de både reducerer kvælstofudledningen, øger biodiversiteten og skaber et rekreativt område".

Claus Hestholm ved Assens har haft besøg af oplandskonsulent Anne Sloth og sammen har de fået slået stregerne til et minivådområde.

Rundt i landet yder 28 oplandskonsulenter gratis rådgivning til alle landmænd og lodsejere, som overvejer at etablere et af de godkendte virkemidler, som er minivådområder, vådområder eller skovplantning.

Langt hovedparten af rådgivningen handler om minivådområder, som ofte kan placeres i kanten af en mark, hvor det ikke generer produktionen på marken. Men der er også flere vådområdeprojekter i gang og enkelte, som overvejer skovplantning.

Til forskel for byggeprojekter er både rådgivning og ”byggeriet” dog helt uden beregning, siger Irene Wiborg.
I videoen fortæller to landmænd og deres rådgivere om et par nye projekter.

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle