Video: Landmand om ny boring: 'Det er det rene vand'

Der er kommet nyt og renere vand i hanerne i Varde, der nu får drikkevand fra Jesper Arnth og hans naboer.

Det er 'det rene vand' der kommer op fra jordens dyb under Jesper Arnth og hans naboers marker. Varde Kommune har længe været på jagt efter renere drikkevand til borgene, og det fandt de 130 meter under de vestjyske marker, hvor der har været drevet landbrug i mange år, men hvor vandet er upåvirket af mennesker. 

Jesper Arnth er kåret som Fremtidens Landmand i kategorien Bæredygtighed.

Nu løber vandet i hanerne og de sidste boringer er ved at blive foretaget, så der er vand nok. Selv om vandet ikke er påvirket af mennesker, må mælkeproducent Jesper Arnth og hans naboer nu ikke længere sprøjte på markerne over vandet, men planen er, at der skal være solceller på arealerne. 

Jesper Arnth drømmer om på sigt, at der udvikles robotter, der kører på sollys, så han kan dyrke gulerødder og kartofler mellem panelerne. 

Boringerne afløser boringer, hvor indholdet af DMS ligger højt. DMS- et nedbrydningsprodukt fra et tidligere anvendt svampemiddel i frugt, grønt og ikke mindst træbeskyttelse.

Klik her og se videoen

Læs mere om Fremtidens Landmand i LandbrugsAvisen og på Landbrugsavisen.dk i weekenden.

Faktaboks

Artikelserien Fremtidens Landmand er blevet til i samarbejde mellem LandbrugsMedierne, Seges, Sagro, Yara, Bridgestone og Jyske Bank. 

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle