Video: "Præcisionslandbrug giver besparelser og license to produce"

Kristian Boel er konkurrencemenneske og konkurrerer med sig selv om at optimere sin planteavl med ny teknologi. Det optimerer input både i forhold til økonomi og miljø, mener han.

Det var en helt lille revolution, da Kristian Boels far købte en så- og en sprøjtetraktor med GPS for 15 år siden, men når han ser på, hvad han kan med sit præcisionsudstyr i dag, er der endnu engang sket en revolution.

På de 1.100 hektar, som Mariesminde Landbrug driver, er der foruden korn mange specialafgrøder, og optimering af udsæd og planteværnsmidler er af stor betydning.

"Dengang kunne vi mindske overlap. I dag kan vi graduere meget mere inden for marken", siger han.

I dag er der præcisionsudstyr på alle traktorer, og han bruger produktet Trimble til at styre, fordi det er mærkeuafhængigt og kan arbejde med alle mærker af redskaber.

I dag kører såmaskine, gødningsspreder såvel som gyllespreder og sprøjte efter tildelingskort, som viser behovet i de enkelte dele af marken. Tildelingskortet kan han hente på Cropsat på nettet eller få lavet med drone eller ATV i marken. Ud over at skrue op og ned for tilførsel undervejs kan han også inden for redskabernes bredde graduere input. Det gør, at han kan minimere, hvad han bruger.

»Det er license to produce. Der kommer hele tiden nye krav til landbruget om at minimere input og dokumentere, hvad man gør. Det kan jeg netop med præcisionslandbrug. Vi bliver nødt til at gøre, hvad vi kan, for at tilfredsstille forbrugerne«, siger han.

10 procent

Kristian Boels vurdering er, at han kan spare 10 procent på input. Afgrøderne er hvede, maltbyg, foderbyg, hybridvinterbyg, raps, spinatfrø, rajgræs, rajsvingel. Især specialafgrøderne er der penge at hente i med præcision.

"Vi får minimum 10 procent mere ud af vores marker, det er jeg sikker på. Det er meget. 10 procent svarer til en mio. kr. om året, og så kan man altså investere en hel del penge i det", siger han.

Han kan ikke måle effekten en til en fra mark til mark, men regnskabstallene viser det.

Nogle gange er det mere og andre gange mindre.

Der er forskel på, om det er udsæd, ukrudtsmidler eller vækstregulering.

"Hvis jeg kan undlade at sprøjte græsukrudt i 100 ud af 300 hektar hvede, er det vigtigt at gøre det", siger han.

Ingen faste rytmer

Selv om Kristian Boel efterhånden har en del års erfaringer med præcisionslandbrug, har han ingen helt faste rytmer

"Jeg bruger det efter behov, hvor jeg mener, det giver nytte. Vi har arealer, hvor jorden er ens fra skel til skel, og der bruger vi det i mindre omfang. I andre marker graduerer vi fra start til slut".

Selv mener han, at graduering af udsæd er meget vigtig. Det skal gerne sikre et ensartet plantetal over det hele.

»Det er ikke så meget for at spare udsæd som for at få en jævn mark. Der, hvor der er huller, kan det jo ikke give højt udbytte«, siger han.

Der er også gevinst, når det gælder græsukrudtsmidler og vækstregulering. Græsukrudt starter ofte på mindre dele af marken, og så er der jo ingen grund til at sprøjte det hele. Hvis man ikke bekæmper det, vil det til gengæld sprede sig til hele marken. Derfor er det også så svært at regne økonomi op. Måske giver det ikke merudbytte at sprøjte græsukrudt det år, man sprøjter. Undgår man til gengæld, at det spreder sig, får man merudbytte senere, eller sparer store mængder ukrudtsmiddel senere.

Til gengæld forudsætter det, at man laver præcise tildelingskort med drone eller ATV, hvilket koster cirka 150 kr. pr. hektar.

"I kroner og øre kan det ikke betale sig hver gang, men i længden mener jeg, det kan", siger han.

Vækstregulering

Vækstreguleringsmiddel giver også god mening at graduere.

"Hvis marken ikke er ensartet, er der stor forskel på behovet for dette. Men det hele starter med graduering af udsæd, som også har indflydelse på behovet for vækstregulering", siger han.

Svampemidler giver det til gengæld ikke meget mening at graduere.

"Hvis der er svampe, så spreder de sig, og derfor er man nødt til at sprøjte hele marken. Men vi kan selvfølgelig minimere input ved at undgå overlap osv. med vores udstyr", siger Kristian Boel .

Test godt af

Er der ingen ulemper ved præcisionslandbrug?

"Ha, ha. Jo nogle gange. Når det kører, er det tidsbesparende, fordi jeg ikke skal forklare en masse, men bare lade medarbejderne køre, som computeren er programmeret. Det kan også minimere fejl. Men når vi ryger i problemer, er det en tidsrøver", siger Kristian Boel .

Han anbefaler at teste udstyret godt af på forhånd. Det er ikke noget, man skal gøre lige, når man skal til at ud at køre, men det skal klares i vintermånederne, hvor der er tid til den slags, påpeger han.

Endelig skal der være styr på datadisciplinen, så man kan høste de fordele, man kan få. Når man kan dokumentere, at man bruger præcisionslandbrug, kan man nemlig få lov at have færre efterafgrøder.

Faktaboks

Derfor er han kåret:

  • Kristian Boel Kjær Østergaard er en ung landmand, der formår at få gevinst af ny teknologi især i form af præcisionslandbrug. Det gør han både for at optimere sin bedrift og for at opnå nogle af de miljøgevinster, som giver ham ’license to produce’, som han udtrykker det.
  • Den første GPS havde sit indtog på bedriften, som han har overtaget fra forældrene i 2016, midt i nullerne, siden er udstyret blevet langt mere avanceret. Han undgår ikke blot overlap, men kan også inden for marken differentiere input. 
  • Samlet set har graduering løftet udbyttet med 10 procent. Det er ikke kun opnået ved at købe udstyret, men også ved at bruge det rigtigt og ved at lære finesserne. Derfor er han også med i Landbrugsstyrelsens pilotprojekt om præcisions-jordbrug.

Mariesminde Landbrug:

  • Kristian Boel Kjær Østergaard
  • Driver 1.100 hektar – deraf 200 i fast pasningsaftale
  • Har præcisionsudstyr på alle traktorer og graduerer udsæd, gødning og planteværn, især ukrudsmidler og vækstregulering
  • 600 søer i full line, HK grisen 
  • Indkøber 25.000 7-kilos grise. Lisedal Økologi producerer desuden 3.500 økologiske grise baseret på indkøbte 30-kilosgrise
  • I alt 50.000 slagtesvin
  • I alt 12 medarbejdere
  • Kristian Boel Kjær Østergaard (34) er gift med Sanne, og de har Hans Kristian (4 år) og en på vej 

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle