Video: Tre mejetærskere høster vinterhvede i Nordjylland

Når Mikkel Lykkegaard Christensen deltager i høsten er det ofte med et kamera under armen.

Når der høstes på gården Redet ved Hjallerup i Nordjylland tager 24-årige Mikkel Lykkegaard Christensen sit kamera med i marken.

"Det med videoerne er en hobby og noget jeg har gjort de sidste par år. Jeg plejer at tage lidt video og lægge det op på vores Facebook side, så vores følgere også kan følge lidt med", siger Mikkel Lykkegaard Christensen. 

Det er Mikkel Lykkegaard Christensens far, Per Lykkegaard Christensen der ejer Redet. Han er 2. generation på gården og driver 2500 hektar med hvede, vårbyg, hestebønner, rug, raps, frøgræs, kartofler til stivelse og juletræer.

Til at hjælpe sig med de mange hektar har han otte fuldtidsansatte samt lidt ekstra hjælp i høsten. 

I videoen følger man høsten af vinterhvede.

"Videoen er skudt tirsdag og onsdag i sidste uge. Vi har 363 hektar vinterhvede som vi blev færdige med at høste fredag", siger Mikkel Lykkegaard Christensen og oplyser at der køres med tre Claas mejetærskere, en 460, 560 og 670. Til at holde tærskerne beskæftiget kører fire personer fra med både lastbiler og traktorer. Tre John Deere, en 6215R, 7290R og 7820 og en Volvo 540.

Rådgiver landmænd

Mikkel Lykkegaard Christensen er ikke selv landmand, men blev i 2018 uddannet agro business manager og arbejder til daglig fuldtid i rådgivningsfirmaet Velas i Søften. 

"Jeg kunne måske godt tænke mig at overtage gården på sigt, men der skal gå en del år endnu. Indtil videre nøjes jeg med at hjælpe til i fritiden. Her i høsten har jeg hjulpet efter arbejde og i weekenden", siger han. 

Godt korn, dårlig raps

Korn og frøhøsten på Redet er indtil videre gået godt, men rapsen skuffede i år. 

"Det er gået rigtig fint i hveden og den har givet 7,5 ton pr. hektar. Men rapsen var noget rigtig skidt. Vi tog den her i starten af august og det var ikke tilfredsstillende. Der var ikke kommet ordentlig gang i jorden og den gav kun omkring to ton pr. hektar", siger Mikkel Lykkegaard Christensen og fortsætter:

"Men de andre afgrøder har klaret sig fint. Fordelen ved at have mange afgrøder er at man spreder risikoen", siger han. 

Høsten på Redet forventer Mikkel Lykkegaard Christensen fortsætter resten af august.

"Vi mangler stadig vårhvede, hestebønner og kartofler her i august, men vi er først helt færdige, når juletræerne er fældet i slutningen af november" oplyser Mikkel Lykkegaard Christensen.

Med videoen deltager Mikkel Lykkegaard Christensen i konkurrencen ’Skyd Høsten Bedste Video’  

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle