Video: Tusindvis af hollandske landmænd i protest mod nedskæringer

Den hollandske regering vil skære i landbruget, og det har fået landets landmænd til at køre mod Haag i protest. Se video nederst i artiklen.

En kæmpemæssig konvoj af traktorer har tirsdag morgen indtaget de hollandske motorveje ind til Hollands politiske hovedstad Den Haag.

Nogle medier skriver, at hundredevis af traktorer er på motorvejene, mens andre skriver tusinder. Flere skriver dog, at over 10.000 landmænd har tænkt sig at deltage i protesten i Den Haag.

Det sker som led i en protest fra landets landmænd, fordi de mener at blive uretmæssigt beskyldt for at være skyld i Hollands udledning af kvælstof, skriver reuters.

Udledningen af kvælstof er til stor debat i Holland for tiden, hvor regeringen nu senest har besluttet at sænke antallet af svin i landet fra 12 mio. til 10,5 mio. 

Til at nå det mål har regeringen afsat 60 mio. Euro (ca. 450 mio. kr.) til at hjælpe svineproducenter, der vil ud af erhvervet, og 70 mio. Euro (ca. 520 mio. kr.) er blevet afsat til landmænd, der vil producere mere bæredygtigt og skære i deres besætninger, ifølge DutchNews.nl.

Det har altså ført til protester, som tirsdag morgen har resulteret i køer på mere end 1.000 km.

Demonstrationen fortsætter tirsdag i Den Haag.

Se videoer fra protesten her:

 

 

 

Også i børnehøjde bliver der protesteret tirsdag:

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle