Video: Ugens høst har været præget af smukke solnedgange fra hele landet

LandbrugsAvisen har modtaget særligt mange flotte billeder af solnedgange på marker fra hele landet.

Ugens vinderbillede har ligesom mange andre af ugens høstbilleder en flot solnedgang i baggrunden. På vinderbilledet, står vinderens datter dog også lige og følger interesseret med i, hvad der skal ske med kornet fra nabolandmandens kornvogn.

"Det er vigtigt for mig, at mine børn lærer, hvor fødevarerne kommer fra. Det er vigtigt, at de lærer, hvad det vil sige at være landmand. De skal vide, at fødevarerne ikke bare er noget, vi køber i Netto, men at det kommer fra marken", siger ugens vinder Jacob Johnsen.

Han er ikke selv landmand, så han har besluttet at dele vinderkagen med nabolandmanden, for hvis ikke det var for ham og hans bedrift, havde Jacob Johnsen slet ikke haft en høsthistorie at dele med LandbrugsAvisen.

"Vi skal dele kagen med naboens høsthold. Det synes jeg næsten, jeg skylder dem, nu når de har lagt både maskiner og høst til historien og billedet", siger Jacob Johnsen.

Maskiner i solnedgang

Sanderum gård Gods blev de færdige med 150 hektar vinterhvede i solnedgangen ned over markerne med sandet jord. Jordtypen gjorde, at det ikke gav et præmieudbytte, men det var dog bedre, end de turde håbe på, fordi de havde vandet markerne to gange.

I Bredebro fik de høstet 120 hektar vinterhvede af sorten Zyatt. Det er ikke den sort, der klarer sig bedst i landsforsøgene, men den nystartede landmand Frank Mølgaard Hansen har fundet ud af, at den klarer sig godt i hans marskjord.

Tvedemosegård drillede hvedehøsten i begyndelsen, for mens kornet var modent, var strået stadig for grønt. Da det hele så blev modent døjede de med lidt maskinproblemer som krævede mindre reparationer.

"Da vi så kom i gang, gik det fantastisk. Vi kørte onsdag, torsdag, fredag og lørdag, hvilket var en fin tidshorisont - vi har ikke kørt særlig langt ud på aftenen, og vi har de fleste dage kunne spise hjemme", siger Kasper Egelund Hansen, søn til bedriftens ejer.

I Næstved på Spjellerupgaard bruger Jakob Rasmussen sin sommerferie med at hjælpe sin morbror i høsten. Til dagligt læser han til agronom på Landbohøjskolen i København, men holder af at hjælpe sin morbror i et studierelevant job.

På Bornholm på bedriften Julegård nyder Kim Thorsen det flotte høstvejr, der giver modne og tørre afgrøder. Men om lidt når han har samlet halmen, vil han egentlig gerne have lidt regnvejr, som kan give ham et slæt mere.

"Vi skal samle halm til 700 baller, og så får vi forhåbentligt et slæt græs mere, men så skal vi også have noget regn. Så når vi har fået samlet halmen, må regnen godt komme - ja det er ikke nemt at gøre en landmand glad", siger Kim Thorsen og griner.

Igen takker LandbrugsAvisen for en dejlig uge i selskab med høstfolket. Høsten er heldigvis endnu ikke ovre, så vi ser frem til at modtage endnu flere høstbilleder fra landet.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

 

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle