Video: Vi kan lave CO2-regnskab med teknologi på bedriften - hvis vi får lov

Automatisk afrapportering til konsulenter og kontrollører, lugerobotter og selvkørende traktorer er inden for rækkevidde, mener Kristian Boel Østergaard.

Hvor langt man kommer til at nå med teknologi ude på bedrifterne, afhænger i høj grad af spillereglerne. Sådan lyder Kristian Boel Østergaards første indskydelse, da LandbrugsAvisen spørger, hvor han er om fem år. I dag kører han allerede med præcisionsudstyr til de fleste gøremål i marken.

- Jeg er ikke så bange for CO2-afgifter. Hvis vi må måle, hvor meget CO2 vi binder, og hvor meget vi udleder, kommer det nogenlunde til at balancere, siger han.

Han er ikke fan af den måde, man officielt regner på landbrugets udledning i dag, fordi man ikke godskriver, hvor meget CO2 markerne binder.

- Seges har lavet et værktøj, hvor jeg kan se, hvor meget CO2 mine marker optager. Så kan vi jo lave et regnskab på, hvad der optages, og hvad der udledes. Med vores præcisionsudstyr kan vi gøre det med målinger og ikke bare standardtal. Så vil der også være incitamenter til at mindske udledningen mest muligt, siger han.

Han kan for eksempel gøre noget i forhold til brug af nitrifikationshæmmere i gyllen, ligesom præcisionsarbejdet med udsæd og pesticider kan optimere udbytterne og dermed CO2-bindingen.

- Jo mere vi kan registrere automatisk, des mere præcist bliver det.

Mindre miljøpåvirkning

Kristian Boel Østergaard mener også, at han inden for fem år vil kunne reducere brugen af pesticider mere end i dag, for eksempel ved at differentiere endnu mere gennem pletsprøjtning efter dronekort.

- I frøafgrøderne er vi afhængige af mange pesticider på dispensation. Det må være en fordel, at vi kan dokumentere, at vi minimerer forbruget med præcisionsteknologi, siger han.

Samtidig tror han også, at der om fem år vil være en robot på bedriften.

- Jeg tror på lugerobotterne. Hvis de kan køre selv uden opsyn, gør det jo ikke noget, at det tager tid at luge rækkeafgrøderne. Jeg tror dog ikke på robotter til andre opgaver på store landbrug, ikke foreløbig, fortsætter han.

Til de store, tunge opgaver i markerne vil traktoren fortsat være den foretrukne trækkraft. Traktoren er der også brug for til en række opgaver uden for markerne.

- Jeg tror mere på, at vi kan sætte en autopilot på. For eksempel kunne harven køre med autopilot en time foran såmaskinen. Det kunne også være, at den kunne køre korn fra i forbindelse med høst, så der ikke er brug for en traktorfører til de nemmeste opgaver, funderer han.

Om traktoren så skal køre på diesel, er et andet spørgsmål. Det varer nok en del år, før den kører på el, men måske kunne den køre på et andet bæredygtigt brændstof.

- I dag er traktorerne meget store, men hvis de kan køre på autopilot, kunne to mindre, der kører på et andet brændstof, også være en idé, mener han.

Nemmere udveksling

Endelig drømmer Kristian Boel om, at de data, han samler op, når han kører i marken, kan gå direkte til konsulenter og kontrollører.

- Det ville jo være nemt, hvis de kunne kontrollere for eksempel gødnings- og sprøjteregnskab ved, at jeg trykkede på en knap i traktoren og sendte en kode til kemikalierummet, så de kunne gå ind og kigge, siger han.

Og skulle han have et sidste ønske opfyldt for fremtiden, var det stabile regler og vilkår, så han kan planlægge og optimere.

- Skal vi hele tiden ændre i markplanen på grund af nye efterafgrøder, bliver det en slingrekurs, understreger han.

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle