Billedet illustrerer en gris med skæv hovedholdning og det ene øre lagt tilbage. På dette stadie kan det være ekstra svært at bedømme, hvorvidt det drejer sig om en hjerne- eller mellemørebetændelse. Foto: Seges Svineproduktion.Hjernehindebetændelse og mellemørebetændelse er to vidt forskellige sygdomstilstande i grisen.
Begge ting kræver hurtig opmærksomhed for at sikre velfærd og helbredelse af grisen.
Derfor er det en klar fordel at kende symptomerne, hvor hjernehinde- og mellemørebetændelse differentierer sig fra hinanden.
"Cykelbevægelser", kramper og nervøse øjenbevægelser
Symptomer på fremskreden hjernehindebetændelse er typisk kramper, cyklen med benene og nervøse øjenbevægelser.
Især disse symptomer skal man huske på, når man vil differentiere mellem hjernehinde- og mellemørebetændelse, da de ikke vil fremkomme ved mellemørebetændelsen.
Disse symptomer kommer dog højst sandsynligt først, når hjernehindebetændelsen er på et sådant fremskredent stadie, at det kan blive svært at redde grisene - selv med en hurtig behandling.
Det er de milde stadier af hjernehindebetændelsen, der kan minde meget om mellemørebetændelse, men da en hurtig behandling kan være altafgørende på dette tidspunkt, kan man miste grisen ved netop at hælde til den forkerte diagnose.
En usikker gang, nedsat ædelyst, sløvhed og skæv hovedholdning er kliniske symptomer, der kan optræde hos begge sygdomstilstande.
Ved mellemørebetændelsen skal man hovedsageligt lægge mærke til begyndende utrivelighed, strithåret udseende, cirkelbevægelser, skæv hovedholdning og tilbagelagte ører.
Stresser man en gris med mellemørebetændelse vil der oftest kunne ses en forværring af symptomerne ved slingrende gang og cirkelbevægelser.
Behandlingsvariationer
Uanset om det drejer sig om en hjernehindebetændelse eller en mellemørebetændelse, så er det vigtigt at grisen bliver smertestillet, da smerter er uundgåeligt ved begge tilstande.
Dette bekræfter både en dyrlæge fra Danvet og Vet-Team.
Hjernehindebetændelse kan skyldes flere forskellige patogener, men Streptococcus suis er et godt bud, når man støder på en gris med symptomer på hjernehindebetændelse.
Her vil smalspektrede penicilliner kunne gå ind og yde en god effekt.
I en mellemørebetændelse kan der derimod være flere agens på spil samtidig, hvilket kan gøre det sværere at ramme agens specifikt med smalspektret antibiotika.
Derfor kan det være en fordel at anvende mere bredspektret antibiotika, så grisen får de bedste muligheder for at komme sygdomstilstanden til livs.
Det er en af grundene til, at det kan blive afgørende for grisens helbredelse, at den rette diagnose stilles, så det valgte antibiotika rammer rigtigt.
Statistik fra laboratoriet i Kjellerup
Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup fik i 2017 og 2018 indsendt 313 sager med grise, hvor anamnesen var CNS-forstyrrelser.
Af de 313 sager blev diagnosen hjernehindebetændelse stillet i 124 af dem.
Svend Haugegaard, seniordyrlæge på laboratoriet, fortæller, at det derimod er sværere at fremsætte faktiske tal på forekomsten af mellemørebetændelse.
Det skyldes begrænsede registreringsmuligheder for de patoanatomise diagnoser for hver sag, hvis mellemørebetændelsen bare er én af flere diagnoser i samme dyr.
Svend Haugegaard estimerer dog, at det drejer sig om lidt under halvdelen af indsendte CNS-sager, hvor mellemørebetændelse er en del af diagnoserne.
Mellemørebetændelse er derfor langt fra en sjældenhed, når det kommer til CNS-forstyrrelser i klimastalden, og som Svend Haugegaard selv udtaler, så er det lidt en overset sydomstilstand ude i besætningerne.
Relaterede artikler
Kommentarer