Vigtigt lige nu: Der er penge i den optimale slagtevægt

Foderprisen falder og noteringen stiger. Det betyder, at der virkelig er penge i at udnytte vægtgrænserne for grisene.

Når noteringen er høj og foderet billigt er der rigtig god økonomi i at hænge de sidste kg kød på grisene. Det understreger Gitte Hansen, svinerådgiver hos VKST.

Hun opfordrer derfor slagtesvineproducenter til at arbejde med det. Ikke mindst efter at Danish Crown efter påske hæver vægtgrænserne til 95,9 kg før der kommer fradrag. Et kg mere end før påske, og i påskeugen har vægtgrænsen været helt nede på 91 kg.

”Det gælder om at få mest muligt ud af den gris, man har købt. Når noteringen er høj, er der en gevinst på 3,50-4,50 kr. pr. kg kød, man hænger på”, siger Gitte Hansen.

Sådan

Hvordan kan man det, når man har en fast rotation, så grisene ikke bare kan blive længere stalden, og når man leverer grise en gang om ugen? Når grisene vokser 1-1,2 kg om ugen kan de jo nå at blive overvægtige inden næste uges levering

Ifølge Gitte Hansen kan man gøre meget.

”Mit råd er at stile 4 kg under de maximale vægtgrænser, når man leverer en gang ugentligt. Så vil halvdelen veje under og halvdelen veje over”, siger hun.

Sats på de gode

Normalt leverer man 3-4 gange til slagteriet fra stien. Ved første levering gælder det om, at de er så store som muligt. Der er ingen fidus i at hive dem for tidligt ud, for så står pladsen jo bare tom. Ved sidste levering må man bare stile mod højeste vægt, de kan nå. Når man tømmer stierne, skal de mindste skrællernisser bare ryge af sted. Hver gris, man leverer, skal ikke have samme vægt.

”Når noteringen er høj, kan man godt tåle 20 øre fradrag for en enkelt gris, der er blevet for står. Det går ikke, når noteringen er lav og foderet dyrt”, forklarer hun.

Meget at hente i starten

Noget andet, man kan gøre inden for den normale rotation, er at arbejde med at grisene vokser så stærkt som muligt.

”Godt fra start er halvt fuldendt. Hvis man gør det godt i starten, er der meget at hente”, siger Gitte Hansen.

En 28-32 kilosgris kan nemt vokse 1.000-1.200 gram om dagen, og den gode tilvækst vil være med til at sikre en god foderudnyttelse.

”Det er billige kilo”, siger hun.

Afhængigt af det fodersystem, man har, kan man også øge tilvæksten i sidste ende. Der skal man dog kende den genetik, man har i stalden, og om den tåler en høj foderstyrke.

”Det skal blive til kød, og foderudnyttelsen skal være i orden”, understreget Gitte Hansen.

Kan man øge den daglige tilvækst med 50 gram har man 4,2 kg gris mere efter 12 uger svarende til 3 kg slagtevægt, og det svarer til 11-14 kr. mere pr. gris.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle