Vil undgå at reducere husdyr: Jysk kommune vil omlægge korn- og majsmarker til græs

For at undgå at skulle reducere i husdyrbestanden som følge af den nye vandområdeplan, vil Skive Kommune have landmænd til at omlægge korn- og majsmarker til græs. Men det skal være en god forretning, og der er ingen tvang, lyder det fra kommunen.

Skive Kommune vil omlægge en del af de nordjyske korn- og majsmarker til græsmarker for at komme de stigende miljøkrav i den kommende vandmiljøplan i forkøbet.

Det sker for at undgå at reducere i antallet af kvægbrug i området.

Den kommende Vandområdeplan dikterer nemlig, at vandmiljøet i Skive Fjord skal være renere, og overflødige næringsstoffer skal søges fjernet fra vandet, så biodiversiteten vokser.

Og landbruget udleder på nuværende tidspunkt for mange næringsstoffer fra husdyrgødning og majsdyrkning, som siver ned gennem jorden og ud i Skive Fjord gennem åer og vandløb.

Det kan forurene grundvandet og vandet i fjorden, og hvis ikke der tages handling nu, vil det kunne betyde en risiko for en reduktion i antallet af kvægbrug med det formål at stoppe udsivningen.

”Vi vil meget gerne bevare landbrugserhvervet, og husdyrproducenterne skal stadig være her, selvom der kommer store krav i den nye vandmiljøplan i 2021. Derfor kigger vi på dette projekt, hvor korn- og majsmarker omlægges til græsmarker, da græsmarkerne både give et større udbytte og en væsentlig mindre udledning samt kræver mindre brug af pesticider”, fortæller Ann Ammitzbo, Byg og Miljøchef i Skive Kommune, til landbrugsavisen.dk.

Hun fortæller dog, at man som landmand ved Skive ikke skal frygte, at man bliver påduttet en omlægning af markerne.

”Vi kan ikke og vil ikke tvinge nogen til at gå med i det her. Vi vil gerne sørge for, at det kan betale sig for erhvervet at omlægge, og på denne måde hjælper vi samtidig miljøet. Og det er nødvendigt for os, for hvis vi skal bevare vores landbrug – så skal vi give dem nogle muligheder”, siger hun.

Kommunen er fødselshjælper

Helt konkret samarbejder Skive Kommune lige nu med en række landmænd i området samt Foulum og Aarhus Universitet i sidstnævntes projekt, hvor man kigger på at udvinde protein fra græsproduktion for at bruge det til eksempelvis husdyrfoder.

Restproduktet – en grøn biomasse – vil efterfølgende kunne bruges til at opvarme biogasanlæg. Dette kræver dog en investering fra de pågældende biogasanlæg, så de kan bruge restproduktet til opvarmning.

”Vi håber og forventer, at der kan blive en god forretning ud af det for landmændene. Dels får de proteinsaft ud af det græs, som kan bruges til forskellige proteinprodukter, herunder dyrefoder. Dels kan restproduktet bruges i biogasanlæg. Det er den rene form for cirkulær økonomi”, lyder det fra Ann Ammitzbo.

Vestjyllands Andel vil udbetale hele sit danske overskud til ejerne 19. september · 18:01

Projektet kører allerede for fulde gardiner på Foulum, og kommunens rolle er derfor lige nu at være fødselshjælper.

skal ikke omfatte alle landmænd

Trods de store perspektiver i projektet, vil Ann Ammitzbo ikke sætte et konkret tal på antallet af landmænd, kommunen håber, vil være med til at lægge om.

”Hvis det kan betale sig, og landmændene kan bibeholde deres husdyrproduktion, så behøver vi ikke gøre ret meget mere, fordi så vil flere landmænd automatisk få øjnene op for den gode forretning, det kan blive”, lyder det.

Hun understreger dog, at det ikke nødvendigvis er alle landmænd i området, der skal tage del i omlægningen fra korn og majs til græsmarker.

”Det skal være de steder, hvor vandmiljøet er følsomt, og hvor vi ellers kunne være nødsaget til at sige, at en given landmand skulle reducere sin besætning, fordi vi i så fald ikke ville kunne opfylde vandmiljøplanen. Det vil vi for alt i verden undgå”, siger hun.

Landboformand håber på tusindvis af hektar

Claus Clausen er formand for Landboforeningen Limfjord, som sidder med i en følgegruppe på Foulum omkring projektet med at udvinde protein fra græs.

Og hos ham er der store forhåbninger til projektet.

”Hvis det kommer til at fungere, vil jeg skyde på, at det kan betyde en omlægning på mellem 500-1.000 hektar per biogasanlæg. Og dem kommer der jo løbende flere af”, lyder det fra Claus Clausen.

”Jeg håber, at det bliver bæredygtigt rent økonomisk, og hvis der er en sund forretningsmodel, kan vi komme langt uden de store sværdslag. Det er jeg sikker på”, siger han.

”I det henseende er der ingen grænser for potentialet, for en landmand dyrker det, der gavner ham bedst, uanset om det er korn eller græs. Det skal bare fungere i praksis, og der skal være økonomi i det”.

Det er usikkert, hvornår omlægningen gerne skal ske, men Ann Ammitzbo understreger, at den nye vandmiljøplan er lige rundt om hjørnet, og at man derfor gerne inden skal have fundet en bæredygtig løsning for alle parter.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu