Vild rekord: 117.456 til åbent landbrug

Den hidtidige rekord på 87.000 fra sidste år forbedret med mere end 30.000 besøgende.

Søndagens Åbent Landbrug, hvor gårde over hele landet åbnede dørene for danskerne, blev et kæmpe tilløbsstykke med 117.456 besøgende

Dermed satte Åbent Landbrug-arrangement  rekord med over 117.000 besøgende. Det er en fornem forbedring af sidste års rekord, er lød på knap 87.000.

Det glæder formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.

"I en tid, hvor krisen for alvor kradser hos landmændene, er rekordbesøget opmuntrende. Jeg synes, at successen i år taler sit helt tydelige sprog om, at danskerne i den grad er interesserede i den mad, de spiser og i at møde landmanden, der laver deres råvarer. De vil selv røre og dufte til produktionen," siger Martin Merrild.

Han var selv tidligere på dagen med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen på gårdbesøg i Sønderjylland. Også Eva Kjer Hansen var begejstret over, hvad hun så.

"Åbent Landbrug er jo et tilløbstykke, som jeg tror, har en meget stor betydning for landbruget. Der er ikke så mange, der er tæt på landbruget længere, så der er brug for en større forståelse for, hvad et moderne landbrug er. Derfor er det vigtigt med tiltag som Åbent Landbrug, hvor folk kan se, røre og opleve, hvordan landbruget i dag fungerer," sagde Eva Kjer Hansen i forbindelse med sit besøg på gården Immervad ved Vojens.

Ifølge Martin Merrild er Åbent Landbrug en del af landmandens DNA.

"Vi landmænd er af natur imødekommende og vil gerne vise vores gård frem. Det er vigtigt for os at få fortalt og vist, hvordan en moderne fødevareproduktion foregår. Og det sker altså bedst ved, at man selv kommer herud. Jeg er stolt af, at være en del af ethverv, der kan mobilisere så mange værter. Alle steder har man haft et væld af frivillige i sving," siger Martin Merrild.

I 2016 holdes Åbent Landbrug søndag 18. september.

Redigeret 23/9: Vi havde regnet forkert og skrevet at det var 40.000 flere besøgende end sidste år. Det er nu rettet til 30.000 besøgende

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle