Vildt fald i æblearealet: Stort antal plantager nedlagt

Frugtavler Henning H. Jensen kan huske, at der tidligere var hundredvis af æbleplantager på Nordfyn. Nu er der kun et håndfuld, men de er - som hans - blevet større.

Alt i alt er der dog tale om et stort fald i arealet på landsplan.

Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år. Nu er der 1300 hektar. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Samme tendens ses for pærer, hvor arelaet er faldet 60 procent, så der nu er 300 hektar med pærer.

I alt er arealet med æbler og pærer faldet med 5.200 hektar i perioden.

Da Henning Jensens forældre købte bedriften i 1962, havde de 10 hektar. Da han i 2004 blev involveret, var der 20 hektar.

Antallet af hektar pr. bedrift er steget, ligesom produktionen er langt mere effektiv i dag.

I dag har Henning Jensen 40 hektar og er i gang med at få yderligere 10 hektar. Langt størstedelen er æbler og pærer, men han har også kirsebær og blommer.

”Hvis vi ellers ikke bliver ramt af frost og andre dårligdomme, vi kan blive ramt af, så tror jeg, vi har en okay økonomi med den størrelse, vi har,” siger Henning Jensen.

Økologi

De næste 10 hektar, han tilplanter på god jord, bliver økologiske.

”Det skyldes, at det er det, forbrugerne vil have, så det er en fremtidssikring af bedriften, så den også eksisterer om 10 år. Jeg er ikke økolog af hjertet”, fortæller Henning Jensen.

Danske frugtavlere er presset af en hård konkurrence fra lande sydpå og østpå, eksempelvis Polen, siger han. Konkurrenterne mod syd får strukturfondsmidler fra EU, der støtter køb af udstyr. Så de investerer i produktion, og det presser priserne.

”Der er nedlagt et meget stort antal plantager, der er lagt om til landbrug”, siger han.

De 10 nye hektar tilplantes på barmark. Træerne plantes i tre omgang, den første tredjedel af arealet til foråret, og de giver planter næste år. Fra år 2020 kan æblerne sælges som økologiske.

nye Sorter

De første sorter bliver Belle de Boskoop og Ingrid Marie, herefter Elstar og Wilton Star.

Sorterne har forandret sig meget gennem tiderne, viser tallene fra Danmarks Statistik. Tidligere tiders sorter som Mutzu er stort set forsvundet.

Æblerne gliver generelt sødere og sødere – det har danskerne smag for – men et andet element er størrelsen. Supermarkederne sælger dem stykvis – og det kræver ensartethed.

”Det er meget svært at sælge æbler, der ikke har den rigtige størrelse”, siger Henning Jensen.

Et tredje parameter er god sundhed i træerne, siger Henning Jensen.

Udbytter er eksploderet

Udbyttet per. hektar. er steget meget betydeligt.

For 40 år siden var det meget almindeligt med udbytter som lå mellem 10 og 20 ton pr. hektar, siger Henning Jensen.

I dag ville sådanne udbytter være urentable, og der høstes i nogle sorter helt op til 60 ton pr. hektar.

"Dette skyldes til dels nye sorter, men måske nok mest den måde æbler og pærer dyrkes på i dag. Specielt tætplantning i plantagerne med mellem 3000 og 6000 træer pr. hektar, nye måder at beskære på, drypvanding og generelt mere viden, om hvordan produktionen af æbler og pærer kan optimeres, har betydet meget for den øgede produktion pr. hektar", beretter Henning Jensen.

De mere moderne produktionsformer minimerer ligeledes risikoen for træerne går i ”hver anden års bæring”, altså store udbytter det ene år med mange små æbler, efterfuldt af små udbytter det næste år med alt for store æbler.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle