Vildt vejr: Mælkeproducenter i New Zealand må hælde mælken ud

New zealandske mælkeproducenter må smide mælk fordi mælkebilerne ikke kan afhente den.

Et voldsom uvejr, som har ramt New Zealands sydlige ø hen over weekenden og i sidste uge, har forårsaget voldsomme oversvømmelser med ødelagte og blokerede veje til følge. 

Det har nu også fået konsekvenser for en række mælkeproducenter på øens vestkyst, fordi ikke kan få afhentet deres mælk via de ødelagte veje, der er eneste mulighed for mælkebilerne.

Det skriver flere New Zealandske medier herunder stuff.co.nz. 

Den new zealandske parlamentariker, der er valgt ind på øens vestkyst for partiet Nationals, Maureen Pugh fortæller at mælkebilerne, der skal levere til Hokitika mejeriet ikke kan nå frem. 

"Det betyder tab af indkomst for både mejeriet og landmændene. De vil blive kompenseret, men det kan tage noget tid inden det går igennem - og efter et vådt og koldt forår er det, det sidste vores landmænd har brug for", siger hun til mediet.

På vestkysten er der flere hovedveje, der ødelagt af vandmasserne, men Maureen Pugh er sikker på at skaderne bliver udbedret hurtigt. 

Fra den new zealandske transportministerium (NZTA) lyder det, at de sigter efter at åbne vejene igen til jul eller kort tid derefter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle