Vinterbyggen har stået for vådt, men børnene havde det sjovt

Selvom udbyttet i vinterbyggen ikke var godt, afholdt det ikke børnene fra at nyde at lege i kornet.

Birgits Nielsens børnebørn Oscar på 8 år og Alfred på 6 år bor på landet, men de elsker at lege i kornet.

"Jeg synes at billedet, som min datter tog af Oscar, der sprang ned i kornet fra farfars gummiged var så smukt med den fine himmel som baggrund så jeg sendte det ind til Skyd Høsten", fortæller Birgit Nielsen.

Historien bag Oscars leg i kornet er, at da Birgits svoger Ole Nielsen høstede 45 hektar med vinterbyg fredag og lørdag blev det lagt over hos Birgit og hendes mand så de kan bruge det til deres 280 malkekøer, da de ikke længere selv dyrker jorden. Birgits mand læssede kornet på lastbiler med sin gummiged, som Oscar brugte som springbræt.

Svogeren Ole Nielsen har Skovgaard Landbrug med samlet 600 hektar planteavl ved Blommenslyst på Fyn.

Sået for vådt

Selvom børnene hyggede sig i kornet så var udbyttet ikke så godt - bare 5,2 tons pr.  hektar  

"Det er sået alt for vådt i efteråret og så har det stået alt for vådt i foråret", siger Ole Nielsen om det mindre udbytte.

Vandprocenten i kornet var også for høj.

"Vandprocenten er på 19 procent og det er på grund af for meget genvækst af rug", siger Ole Nielsen. 

Selve høsten er gået uden problemer og nu er han gået i gang med at høste rajgræs af sorten Mathilde og her er der noget at glæde sig over.

"Jeg forventer samme niveau som sidste år og det var et meget fornuftigt udbytte", siger Ole Nielsen.

Resten af høsten ser Ole Nielsen også ret positivt på. Han har selv 600 hektar plantebrug og driver 200 hektar oveni.

Hans markplan tæller blandt andet 170 hektar vårbyg, 170 hektar hvede, 40 hektar rug, 105 hektar silomajs, 25 hektar slætgræs og 5 hektar havre.

Med de indsendte billeder deltager Birgit Nielsen i konkurrencen "Skyd høsten bedst".

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle