Vinterhveden er høstet på Sydfalster: Har aldrig høstet den tidligere

Brødhvede på Sydfalster overraskede med vandprocenten.

På Lolleseje i Skelby på Sydfalster har Jens Erik Pedersen taget hul på vinterhveden på en mark på tre hektar.

- Jeg vidste godt, at den var ved at være der. Men da vi så havde været i byen og fået målt vandprocenten, der blev jeg overrasket over at den kun var 14,2, beretter Jens Erik Pedersen, som ikke kan huske, at han har høstet vinterhvede tidligere.

Det skulle da lige være i 2021, men da var datoen alligvel blevet 2. august. 

- Men det er jo en brødhvede, så den er jo lidt tidligere, fortæller Jens Erik Pedersen, som har været landmand siden 1985.

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Udbyttet på den første mark på tre hektar endte på 12,1 ton per hektar, og det er Jens Erik Pedersen efter eget udsagn godt tilfreds med med. 

Forfrugten til hveden har været vårbyg, og i øvrigt er marken blevet pløjet og blevet behandlet som den plejer. 

- Den har fået tre svampesprøjtninger. Jeg har godtnok undladt lusesprøjtningen, men ellers gøder vi med 50 kilo N ekstra når det er brødhvede, siger Jens Erik Pedersen og bemærker, at Lolleseje i øvrigt har et typisk sædskifte, hvor også sukkerroer indgår. 

Lolleseje driver 306 hektar planteavl, hvor der resterer 45 hektar vårbyg, 19 hektar vårhvede og i alt er 80 hektar vinterhvede, som altså nu er gået igang. Desuden er 77 hektar frøgræs blevet høstet, og Jens Erik Pedersen kalder dén høst for fantastisk. 

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, griner han. 

Med det indsendte foto er Jens Erik Pedersen vinder af konkurrencen Skyd Høsten Først i kategorien spinat til frø.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Allerede høstet er: Rødsvingel, engrapgræs, vinterbyg, alm. rajgræs, vårbyg, vinterraps, spinat til frø og vinterhvede.

Emneord

Skyd Høsten 2022 , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle