Vismænd: Simpel model skal sætte CO2-afgift på skinner hurtigst muligt

Trods mangel på præcise beregninger anbefaler Det Miljøøkonomiske Råd, at politikerne ruller derudaf med en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Og den bør være højere, end den der blev vedtaget for industrien.

En CO2-afgift på landbrugets biologiske processer kan snildt indføres, selv om det endnu ikke er muligt at fastlægge præcise klimaregnskaber på bedriftsniveau.

Sådan lyder det tirsdag i en ny rapport fra De Miljøøkonomiske Vismænd, der har professor Lars Gårn Hansen i spidsen.

Vismændene slår i deres nye såkaldte diskussionoplæg, som rapporten kaldes, også fast, at en afgift på landbrugets biologiske processer bør være højere end den, der i foråret som følge af den grønne skattereform for industrien blev aftalt på 750 kr. pr. ton udledt CO2.

- Under de givne forudsætninger kræver en målopnåelse en afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger, der er højere end 750 kr. pr. ton CO2e, fremgår det af rapporten.

Lars Gårn Hansen og de miljøøkonomiske vismænd mener, at en afgift bør ligge på 1100 kroner.  Det betyder, at hver enkelt landmand skal være særdeles godt polstret, hvis de skal leve op til en afgift.

Vismændene tager udgangspunkt i en eksempelbedrift med 203 malkekvæg, 158 kvier og 12 tyre. Derudover har bedriften 29 hektar vårbyg, 64 hektar slætgræs og 53 hektar majs.

Eksempelbedriften vil ifølge vismændene have en samlet udledning på 1.754 ton CO2-ækvivalenter, hvoraf dyrenes fordøjelse og gyllehåndtering udgør knap 85 procent.

Med en CO2-afgift på 1.100 kroner vil det give bedriften en årlig regning på knap to millioner kroner.

Vismændene lægger i den nye rapport også op til, at det er nødvendigt med en nedgang i den danske landbrugsproduktion.

Ifølge vismændenes modelberegninger – der ganske vist bygger på usikre antagelser – kan landbruget med nuværende tekniske virkemidler og uden nedgang i produktionen højst reducere sine udledninger med 2,3 millioner ton CO2-ækvivalenter, hvilket er langt fra de krævede fem millioner ton.

Tæt på landbrugsgasser

Den nye rapport fra de miljøøkonomiske vismænd lægger sig ikke overraskende i kølvandet på vismændenes øvrige rapporter fra de senere år. De Økonomiske Råd har i en årrække peget på en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer som det mest effektive middel til at opnå reduktionerne.  

I den netop fremlagte rapport går vismændene helt tæt på de specifikke drivhusgasser fra landbruget som metan og lattergas og den kompleksitet og usikkerhed, de er omgærdet.

Blandt andet refererer vismændene til, at der er flere indikationer på, at den danske udledning af lattergas er overestimeret i de globale beregningsmodeller.

Kør med simpel model

Selv om der er usikkerhed, når der gælder udledningen af drivhusgasser fra landbruget, mener vismændene ikke, at det bør blokere for, at der indføres en afgift med det samme.

Vismændene nævner New Zealands arbejde med en drivhusafgift som et eksempel at forfølge, fordi landet arbejder med et mere simpelt klimaregnskab, der lige nu foreslås implementeret i en overgangsfase, indtil man har mere detaljeret viden.

I New Zealand overvejes det i øjeblikket at implementere et simpelt klimaregnskab i en overgangsfase i perioden 2025-27. I den simple model i New Zealand reduceres den enkelte bedrifts afgiftsbetaling, hvis de anvender et af flere på forhånd godkendte reduktionstiltag.

Også i New Zealand er udfordringen, at den mere detaljerede model ikke ventes at kunne blive implementeret inden 2025.

I New Zealand vil den detaljerede model kræve mere information om eksempelvis dyreklasser, dyrenes fysiologi, produktivitet, foderindtag og sæsonvariation.

-Vi anbefaler et todelt klimaregnskab, hvor landmanden kan vælge mellem at opgøre udledningerne med et simpelt regnskab, som er nemt at administrere, men ikke giver mulighed for alle reduktionstiltag, og et detaljeret regnskab, der kræver mere dokumentation, men samtidig muliggør flere tiltag, siger miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse.

Detaljeret regnskab tager tid

I første omgang skal det simple regnskab danne basis for en beskatning, for et detaljeret klimaregnskab tager tid.

- Opstilling af et detaljeret klimaregnskab kræver et forarbejde, som det er vigtigt at igangsætte snarest. Vi anbefaler, at en beskatning baseret på et simpelt klimaregnskab træder i kraft hurtigt med en lav afgiftssats til at starte med, og at der samtidig annonceres en stigning i afgiftssatsen frem mod 2030, siger Lars Gårn Hansen

Vismændene antyder, at Seges-værktøjet ESGGreen Tool, som i øjeblikket er ved at blive rullet ud, kan fungere som et simuleringsværktøj, hvis man i Danmark vælger at gå i gang med den simple model.

Vismændene peger ligeledes på Arlas Klimatjek som en model til inspiration og fremhæver, at Arla agter at afregne netop baseret på de enkelte bedrifters niveau af klimatiltag.

- Et simpelt klimaregnskab kan danne grundlag for en beskatning af landbrugets drivhusgasudledning, hvorved det er muligt at indføre en drivhusgasudledning, hvorved det er muligt at indføre en drivhusafgift, der er ens på tværs af sektorer, fastslår vismændene i rapporten.

Først engang i det nye år ventes det ekspertudvalg, der er anført af professor Michael Svarer, at være klar med sit bud på en helt konkret modeller for, hvordan en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer skal se ud.

Faktaboks

Foreslåede modeller i New Zealand

Den simple metode bygger på gennemsnitlige emissionsfaktorer kombineret med fire typer af produktionsdata: Arealet af landbrugsjord, antallet af dyr fordelt på typer, produktionen pr. dyr (f.eks.mælkeydelse) samt mængden af anvendt handelsgødning fordelt på gødningstype, jf. van derWeerden mfl. (2022). Den simple opgørelsesmetode skal opgøres på årsfrekvens. Det er forvent-ningen, at den kan implementeres, inden CO2-afgiften planlægges at træde i kraft i 2025.

Den detaljerede metode kræver mere information, der skal anvendes til at beregne energiindtagetfor forskellige dyreklasser. Som eksempel kombineres data om dyrenes fysiologi, produktivitet, fo-derindtag og sæsonvariation til at beregne energi- og tørstofindtaget, der anvendes til at beregneudledninger fra køernes fordøjelse og gødning. Den detaljerede model skal opgøres på månedsba-sis for at tage hensyn til sæsonvariation og dermed øge præcisionen.

Kilde: De Miljøøkonomiske Vismænd, 2022

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle