En generel udskydelse af miljømål, som det er sket i forhold til EU’s vandrammedirektiv beskytter landbruget, men øger de samfundsmæssige omkostninger, skriver vismænd i ny rapport. L&F afviser.
Når politikerne gentagne gange udskyder målet for, hvornår landbruget skal have reduceret kvælstofudledningen, koster det samfundet penge. Det påpeger de miljøøkonomiske vismænd i en rapport ” KONJUNKTUR OG OFFENTLIGE FINANSER”, der kom i går.
I rapporten peger vismændene på, at de advarede, da regeringen vedtog Landbrugspakken fra 2015. Advarslen gik på, at den udskød indfasningen af en målrettet regulering som erstatning af den generelle regulering, der gjaldt. Dette vil kunne forsinke at vandmiljøet opnår såkaldt god økologisk tilstand.
”De gentagne udskydelser bidrager til at skabe usikkerhed om den fremtidige regulering. Det øger risikoen for, at virksomheder og landmænd kommer til at foretage langsigtede investeringer, som fordyrer implementeringen af Vandrammedirektivet,” skriver de i rapporten.
BRUG UNDTAGELSER
Samtidig peger de på, at man hellere skal bruge vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser. Det kan man på specifikke steder, hvor omkostningen ved at nå målet ikke står i forhold til de fordele, det giver.
”Hvis dette kan dokumenteres gennem cost-benefit analyser, giver Vandrammedirektivet mulighed for, at målsætningen for de berørte vandmiljøer kan nedjusteres. Denne mulighed kan være relevant at bruge. En generel udskydelse af målopfyldelsen må formodes at medføre et samfundsøkonomisk tab, da gevinsterne ved bedre vandmiljø først opnås senere”, skriver vismændene.
STØT PÅ ANDEN VIS
Det har været fremme, at Landbrugspakken også blev til for at understøtte landbruget økonomisk. Det kan ifølge vismændene gøres mere effektivt og uden negative konsekvenser for miljøet med andre instrumenter end at lempe miljøreguleringen.
L&F: MISFORSTÅET
Hos Landbrug & Fødevarer undrer afdelingsleder Anders Panum sig over vismændenes formuleringer.
”Det skriver at landbrugspakken har udskudt miljømål. Det gør den ikke”, fastslår han.
Med Landbrugspakken fik landbruget lov at bruge mere gødning. Samtidig blev der lavet indsatser, som mere end opvejer de lempelser, man fik.
”Vi har seks års planperioder, og den vi er i gang med, bringer os lige præcis så langt, som hvis vi ikke havde haft Landbrugspakken”, siger Anders Panum.
MÅL IKKE ÆNDRET SIDEN SR ÆNDREDE
Der er ikke ændret på målene for, hvor meget udledningen af kvælstof skal reduceres inden for planperioderne, siden SR-regeringen i 2014 valgte at udskyde 6.200 ton til 3. planperiode efter 2021.
Anders Panum bekræfter, at man er begyndt at tale om endnu en planperiode efter 2027.
”Her er det vigtigt at holde fast i, at der ikke er nogen EU-lande, der forventer at nå i mål i 2027. Vi er ikke særligt langsomme herhjemme, det er en kæmpe udfordring for alle 27 EU-lande. Vores indtryk er, at Danmark har været tidligt ude med at lave indsatser, så man kan nå målene, hvor andre lande først nu ser på, hvad der skal til”, siger Anders Panum.
HØJE MÅLSÆTNINGER
Når det tager så lang tid at nå målene er det ifølge Landbrug & Fødevarer, fordi der er fastsat meget, meget høje målsætninger.
”Vandmiljøet skal næsten være på niveau med, hvordan det var, da det var upåvirket af mennesker. Det er svært i en verden med 7 mia. mennesker, at det ikke må være påvirket af menneskelig aktivitet”, siger Anders Panum.
Han mener, det kan være fornuftigt at udskyde mål, så man kan gøre brug af ny teknologi til at nå målene.
