VKST-direktør: Måske kan landbruget finde grisepassere i restaurationsbranchen

Landbruget mangler hænder til at passe grise og malke køer. Det bør overvejes at rekruttere fra de brancher, der hårdest ramt at corona-krisen, siger Mads Birk Kristofferen, direktør i VKST.

I yderste konsekvens kan det give problemer med dyrevelfærden, hvis landmændene for alvor kommer til at mangle arbejdskraft under corona-krisen.

Derfor er det en overvejelse værd, om landbruget skal forsøge at rekruttere ekstra hænder fra nogle af de brancher, som i øjeblikket afskediger folk.

Det siger Mads Birk Kristoffersen, direktør for rådgivningsvirksomheden VKST i Sorø.

"Primærlandbruget risikerer at få nogle meget konkrete udfordringer, hvis medarbejderne bliver syge og der samtidig er problemer med at få medarbejdere ind i landet. Det kan give problemer med dyrevelfærden, hvis vi ikke har nok til at passe vores dyr. Spørgsmålet er, om vi i den situation skal bede nogle fra restaurationsbranchen eller andre brancher, hvor folk bliver fyret for tiden, om at komme ud og hjælpe med passe vores dyr", siger Mads Birk Kristoffersen.

Afvist ved grænsen

Mads Birk Kristoffersen og VKST drøftede i denne uge en lokal sag, hvor en landmands nye medarbejder fra Filippinerne blev afvist ved grænsen.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt grænsevagterne har fået en entydig forståelse af, hvad "et anerkendelsesvædigt formål" med at indrejse i Danmark er, mener Mads Birk Kristoffersen.

"Hvis ikke grænsevagterne har en forståelse af, at det er et anerkendelsesværdigt formål at sikre, at landmændene har hænder til at passse dyrene, så risikerer vi at se en række følgevirkninger af coronakrisen, som vil brede sig som ringe i vandet. I aller værste fald risikerer vi ikke bare en humanitær men også en dyreetisk krise".

Mads Birk Kristoffersen tilføjer, at VKST gerne bidrager med lynkurser, hvis det skulle lykkes at hente medarbejdere ind til landbruget fra kriseramte brancher.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle