Ved juletid 2016 nød jeg blikket på den dejlige kurs på dollaren, som handlede på den anden side af 7,15 kr. I dag kigger jeg gerne væk, idet kursen nu handler under 6 kr., og der er skåret over 16 poct. af kursen.
Af Jens Schjerning, cheføkonom, Agrocura
Danmark er eksportland, specielt landbruget, hvor mindst en tredjedel af vores varer bliver afregnet i dollar eller dollarrelateret valuta. Når nu mælk og kødprisen rasler ned i øjeblikket, og dollaren stort set hver dag falder, er det ikke sjovt.
Tror bunden er nær
Ud fra en teknisk analyse er trenden ned, det er der ingen tvivl om. Det er dog alligevel interessant, om der kunne være en bund. Siden finanskrisen er dollaren trods alt steget og har ligget i en stigende trendkanal – se graf. Trendkanalen er fortsat intakt, og bunden ligger omkring 5,80-5,90 kr. Det er vigtigt, at dollarkursen holder sig til dette niveau og igen efterfølgende finder kræfter til nye stigninger. Læg mærke til, at der siden 2008 har været fire stigninger i dollaren, hvoraf de tre er gået ekstremt hurtigt, typisk 9-12 måneder. Derfor er det ikke umuligt, at kursen i 2019 igen ligger over syv kr.
Seddelpresserens magt
Vi lever i en tid, hvor det er moderne at trykke penge. Dollaren var på vej opad i finanskrisen. USA har tre gange trykt penge og derved tre gange smidt kursen nedad ved hjælp af deres store opkøbsprogrammer (ses i 2009-2010 og 2010-2011 og igen 2012-2014). I efteråret 2014 stopper USA den lempelige pengepolitik og i marts 2015 startede den europæiske centralbank ECB sit opkøbsprogram. Derved var stenen lagt til en god stigning i dollaren, som sendte kursen over syv kr. Nu er ECB ved at drosle sit opkøbsprogram ned, hvilket er med til at gøre euroen stærkere og dollaren svagere, til vores ugunst.
Rentehjælp fra USA
Vi har nu over 2 pct. i renteforskel på et 2-årigt statspapir mellem USA og Europa. USA er i fuld gang med at hæve renten, hvor ECB endnu ikke har meldt klart ud, om man stopper opkøbsprogrammet ultimo september 2018. Det er to forskellige verdener. Renteforskelle har været under udvidelse siden år 2014. Normalt betyder en øget renteforskel en styrkelse af dollaren. Som mennesker flytter vi kapitalen derhen, hvor afkastet er størst. Hvorfor købe en tysk 2-årig statsobligation med negativ afkast, når du tilsvarende kan få 1,75 pct. i USA? Når vi flytter kapitalen mod USA, køber vi dollar og er derved med til at presse kursen opad.
Det omvendte er dog sket siden indsættelsen af Trump. De amerikanske investorer har søgt mod Europa, selvom de har haft renten imod sig. Det er formentligt usikkerheden omkring Trump og håb om bedre afkast i Europa. Men jo højere renten bliver i USA, jo vanskeligere bliver denne operation. Det er uholdbart på sigt. Udviklingen i kapitalen kan bl.a. aflæses i de spekulative kontrakter. Her er der desværre ingen ændringer - investorerne køber forsat euroen og sælger dollaren.
Hvad gør vi?
Du kan afdække din omsætning på en terminsforretning. Det er dog de færreste, der har mulighed herfor ud fra den økonomiske situation, herunder tilladelse fra banken. Derimod kan vi lave en option (forsikring), og her kan mange flere være med. Jeg spurgte til en option i okt. 2017, hvor dollaren lå på 6,32 kr. Forsikringspræmien på 12 måneder kostede 284.000 kr. for 1 mio. dollars, hvorved dollaren skulle falde under 6,03 kr., før der tjentes penge på forretningen. Den forholdsvise dyre option skyldes netop renteforskellen. Derfor er det ekstremt svært at afdække dollaren i øjeblikket. Det er som alt andet, at forretninger skal laves, før markedet vender, dvs. optionen skulle være lavet i julen 2016. Det eneste glædelige ved dollarfaldet er vores indkøb i dollar. Ring gerne for sparring!
