Takazakura San er som de fleste japanere særdeles berejst, men på sin helt egen måde. Hans stamtræ og udseende afslører, at han har japanske rødder, men hans forældre er vokset op i USA. Selv er han resultatet af en vellykket ægtansplantation, som har ført ham til Danmark. Nærmere betegnet Finderup ved Viborg, hvor hans madmor (far) hedder Søren Riis Vester.
Det er nok på tide at løfte sløret for, at Takazakura San er en to år gammel tyr. Han tilhører racen Waguy, som deler slægtskab med den japanske kvægrace Kobe, der er verdenskendt for sit møre kød. Selv tager Takazakura San det helt afslappet. LandbrugsAvisen har besøgt Søren Riis Vester for at høre, hvordan japanerens opvækst er gået.
Fin fedtmarmorering
"Jeg er spændt. Meget spændt," afslører Søren Riis Vester. Til daglig manden bag et tømrerfirma og en Angus-besætning på 60 moderdyr. Igennem en snes år har han tilmed beklædt bestyrelsesposter i Dansk Aberdeen Angus Forening. Begår man så ikke mytteri, når man afprøver en ny race?
"Nej, det vil jeg ikke sige. Waguyhistorien er en tillægshistorie, og det håber jeg, den fortsætter med," siger han. Han finder ultralydscanneren frem for at vise, hvordan Takazakura Sans fedtmarmorering ser ud.
Skimlet er nok den bedste betegnelse for indtrykket, som scanneren efterlader. Waguyracen er kendt for sin intramuskulære fedtmarmorering, hvor fedtet er fordelt i kødet i bittesmå klumper. Søren Riis Vester smiler.
"Vi kan jo ikke sige noget endegyldigt ud fra ultralydscanningen i stalden, men det tegner lovende," siger han. Efter planen skal San slagtes medio april. Søren Riis Vester forventer, at hans slagtevægt rammer 330 kg. Sådan cirka.
"Han er jo den første af sin art i Danmark, og derfor har vi ikke noget at holde ham op imod," siger Søren.
Mask, opmærksomhed og fuglekvidder
"Det har været en spændende opstart," siger Søren Riis Vester med henvisning til historien om dansk Waguy. Allerede i årene 1994-1995 så han de første Waguy i Guds eget land på Iowa Statsuniversitet. Der skulle dog gå endnu en del år, inden han fik dem med hjem.
"Jeg tog derover med Karsten Dejbjerg Kristensen, direktør i Friland A/S, for vi var interesserede i kødet," beretter Søren. En aftale blev sat i stand, og Friland hjemtog de første 20 embryoner, hvoraf de 11 blev lagt i dyr hos Søren i Finderup. Det kom der otte dyr ud af.
"Jeg er som sådan bare en entreprenør eller fodermester. Jeg ejer ikke dyrene," siger Søren Riis Vester. Han smider mask fra Viborg Bryghus i krybben foran dyrene. I Japan får Koberne øl ad libitum, massage og klassisk musik til ørerne. I stalden hos Søren Riis Vester er der mask, opmærksomhed og fuglekvidder.
Han finder dyrene forunderlige at arbejde med. Fanget i fanggitteret ser de meget omgængelige ud, men i løbegården er de meget friske.
"De har måske japanernes lidt iltre temperament, men også evnen til at imødegå omverdenen," filosoferer den midtjyske kvægpioner.
Han mindes den første fødsel, hvor især fødselsvægten overraskede ham. Beskedne 22 kg viste vægten. Søren viser stolt et par daggamle Waguykalve frem. De er fra anden omgang af ægtransplantationen. Ved siden af deres Angus-fæller ligner de små jerseykalve.
