Yarachef: "Vi kan ikke sælge grønt bullshit"

Omtrent 150 mio. kr.

Det var den kontante gevinst for franske hvedeavlere, der med Yaras N-tester i hånden havde analyseret sig mere præcist frem til, hvad den optimale mængde gødning var på deres marker.

Ifølge Bartolomeo Pescio, senior vicepresident for Yaras landbrugsfaglige arbejde, er det et klassisk eksempel på, hvordan bæredygtighed virker i praksis, når der kan hentes hundredvis af kroner pr. hektar som på de franske marker.

"Det bevirkede, at nogle kunne gøde mere for at øge udbyttet, mens andre kunne spare på gødningen og alligevel gøde mere optimalt. Det viser netop, at man får mere ud af det samme eller af mindre", fortæller han.

Men hvad betyder det egentlig for en gødningsproducent som jer, når landmænd finder ud af, at de kan bruge mindre gødning – I lever jo af at producere gødning?

"At bruge gødning mere intensivt drejer sig ikke om, at vi skal dumpe mere gødning til verden. Det drejer sig om, at vi skal have brugt det bedre. Og i længden kan man ikke konkurrere, hvis ens produkt ikke bruges optimalt", siger han og nævner, at Yara og gødningsindustrien i stigende grad vil tilbyde, at landmanden får teknologi og rådgivning til at udnytte produktet mere og mere optimalt.

»Det har været sådan, at man har solgt et produkt, og brugerne har selv skullet udnytte det derfra. Hos os er det dog ikke nyt med de her løsninger. Vi har været i gang i de sidste tyve år, og det bygger vi videre på hele tiden«, siger han.

Vil den trend ændre hele industrien?

"Det er en trend, som der ikke bare er i gødningsindustrien. Det er hele samfundet og landbruget, som kræver det. Ellers kan du ikke være i business i længden", siger han og laver en parallel til bilindustrien, hvor automatiseret kørsel, GPS og biler, som er forbundet til producenten, skyder op.

"Det betyder, at det vil blive en anden industri. Det samme vil ske i gødningsindustrien. Gødning er stadig gødning. Men brugen vil være anderledes. Vi skal dog huske, at hvis slutbrugeren i sidste ende skal betale mere (for teknologien) uden at få mere for det, så vil de ikke være interesserede. De skal have mere værdi ud af det. Vi prøver ikke at udvikle noget meget fancy, som koster meget. Vi går efter simple løsninger, som vil blive brugt, og som vil give landmanden effektivitet. Han er ikke ude efter bull shit. At forestille at være grøn går han ikke efter", mener han.

Ingen modsætning til indtjening

Jeg møder ham et par km fra Bruxelles lufthavn. Vi er i Corporate Village. Glasbygningen huser alt fra en af verdens største gødningsproducenter til Sony. Kontoret for Yaras afdeling for crop nutrion, som arbejder med landmandsfaglige opgaver for Yara i Europa, Mellemøsten og Nordafrika, er næsten færdigflyttet til Geneve, men Bartolemeo Pescio er forbi for at ordne et par ærinder netop i dag.

Bygningen er international. Yaras designere har sat typiske nordiske lamper og møbler op. Rødderne fra hovedkontoret i Oslo skinner igennem, og det samme gør det indirekte ejerskab hos det norske folk, som via den norske stat ejer en meget stor del af det børsnoterede selskab med mere end 20.000 ansatte.

Pescio har været med på nordmændenes gødningsrejse rundt i verden, senest tre år her i Bruxelles, og så har italieneren, som er også halvt hollandsk, tillige arbejdet i en årrække i USA og flere steder i Europa for Yara gennem 18 år.

Forud for interviewet har jeg sendt en række spørgsmål om gødning og bæredygtighed. Han synes, at mine spørgsmål lugter af, at der skulle være en modsætning mellem bæredygtighed og økonomi, bemærker han hurtigt i mødelokalet, mens persiennerne kører op og ned for at skaffe os ly for den hede sensommersol.

"Jeg ser altså ikke, at der skulle være en modsætning mellem at bruge produktet mere intensivt og være bæredygtig. Der er ikke noget galt miljømæssigt med vores produkt. Det er kun brugen, der kan være det", siger han og nævner, hvordan han kan tage hjem til et gartneri i sit andet hjemland Holland og se gødning blive brugt ti gange så intensivt som hos en landmand i Asien, uden at det udleder mere.

På den store bane mener han derfor, at der stadig er kæmpe potentialer i at få udnyttet næringstofferne fra Yara og konkurrenterne bedre.

"På verdensplan bliver under 30 pct. af gødningen udnyttet. I Europa udnytter man det meget mere. Men mindst halvdelen mister man. Til dels fordi det er produktets natur, og også fordi det stadig er et meget billigt produkt. Mentalt set er det let at sige, at jeg giver lige marken lidt ekstra for en sikkerheds skyld".

Hvad bliver Yaras forretning i fremtiden? Er det mere og mere smart farming-løsningerne, eller er det stadig som stor producent af gødning?

"Det bliver begge. Vi vil blive ved med at producere meget gødning. Men vi bliver også ved med at se på, hvordan man bruger produktet. Der er brug for at blive bedre til at bruge teknologien".

Er der ikke andre, som kan gøre det for jer, maskinproducenter og mere traditionelle rådgivere?

"Der findes mange sensorer, som kan læse biomassen og sige, at denne plante har de her problemer. Men de kan ikke sige, hvor meget gødning du skal dosere for at fikse det. Vi har lavet en kombination over tid, og derfor føler vi, at vi har en meget bedre teknologi og rådgivning".

Bartolomeo Pescio holder oplæg på årets vækstkonference, der foregår 28. september på Bygholm Landbrugsskole.