Besætninger lykkes med zinkophør med få, enkle tiltag

Der er tre måneder til zinkophøret bliver en realitet. 

De seneste besætninger jeg har besøgt, som har droppet zink, har ikke haft store problemer med at stoppe.

Efter at de er kommet gennem stoppet, har de konkluderet, at det mest af alt drejer sig om det vi kalder godt landmandskab: At gøre alt det, man egentlig godt ved, man skal gøre for at have en stabil produktion.  
Det lyder enkelt, men det betyder ikke, at man ikke kan løbe ind i problemer, når man udfaser zink. 

Her er de tre største udfordringer - og løsninger

På baggrund af mine besætningsbesøg ser jeg de største udfordringer omkring: 

• Fravænningsalderen og -vægt
• Tilstrækkelig plads i smågrisestaldene
• Tilvænning til at optage tørfoder

De to første punkter kan til dels løses ved at reducere antallet af søer, og det kan meget vel blive nødvendigt i en del besætninger. Investering i en klimacontainer kan være en anden mulighed.

Det sidste punkt - tilvænning til tørfoder - kræver arbejde i farestalden og efter fravænning. Det er min erfaring, at grise, der er vænnet til at optage andet end somælk, klarer sig bedre efter fravænning end andre. 

Til gengæld har besætningerne ikke haft behov for at gå ind og fodre restriktivt, men har oplevet, at de ikke må gå på kompromis med vask, desinfektion og ikke mindst udtørring af staldene før nyindsættelse. 

Og det vidste vi jo egentlig godt i forvejen. 

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.