Daglig leder af Antonius-produktion: Vi gør fremskridt med at udfase zink

Af Marie Noes, daglig leder - fortalt til Stig Bundgaard

På Tilsbæk har vi som alle andre steder i Danmark oplevet en varm sommer, og det har krævet en gedigen indsats at holde alle levende væsener velkørende.

Vi har desværre også tabt nogle søer, men det er dog kun ganske få i antal.

Højtrykskøling og overbrusning

Vores stalde har fra start fået indbygget forskellige anordninger til at holde en tålelig temperatur i varme perioder. Det gør det nemt at holde staldene kølige.

I farestalden er der indbygget højtrykskøling med forstøvning af koldt vand til en tåge. Udover at tågen nedkøler luften betyder det, at inventaret ikke bliver vådt, og så er det også behageligt at arbejde i for de ansatte.

I drægtighedsstalden er installeret et overbrusningsanlæg, som kører hver halve time. Desuden er spaltearealet stort, så grisene kan flade ud og komme af med varmen på den måde. Klimastalden har indbygget et almindeligt overbrusningsanlæg.

Vi kan opleve rigtig store temperaturforskelle. I foråret havde vi fx inden for en tre-fire dages periode den laveste temperatur på minus 16 grader og en højeste temperatur på plus 16 grader. En forskel på 32 grader.

Jeg synes, medarbejderne er skarpe til at fornemme og holde øje med, hvornår vi enten skal pakke stalden ind for at holde på varmen, eller hvornår vi skal af med noget varme.

Det eneste nye hedebølgetiltag, vi har indført, er faktisk at købe en blæser til det nye personalerum. Vi skal også huske, at medarbejderne skal plejes i varmen, og der står vand, is og cola alle vegne.

Desuden bestræber vi os ekstra på at undgå overarbejde i varme perioder, selv om det er ferietid. Det kræver, at vi alle er med på at overholde nogle ferie-guidelines, og det synes jeg er lykkedes rigtig godt i år.

Selvfølgelig er der nogle opgaver, man kan blive nødt til at hoppe let hen over i ferieperioden, når vi er færre medarbejdere, men det er vigtigt ikke at komme uoverskueligt bagefter med opgaverne.

Nyhøstet vinterbyg køres langsomt ind i foderblandinger  

I uge 29 har vi fået høstet alt vinterbyg med et udbytte på ca. 79 hkg pr. hektar. Det er fine kerner og godt og tørt korn.

Vi har heldigvis vårbyg og vinterbyg fra sidste høst i siloerne nogle dage endnu, så vi har ikke skullet indkøbe dyrt foderkorn, men har i ro og mag kørt det nyhøstede korn ind i blandingerne.

Det nye korn har jo normalt godt af at ligge 14 dages tid, før det bliver opfodret. Vi har det liggende i en plansilo, som gør at det er nogenlunde ensartet, og at alt det dårlige ikke samler sig i bunden. 

Vi bruger ikke toksinbindere, selvom mange har foreslået det til os. Men sagen er, at toksiner i korn erfaringsmæssigt ikke volder os særlige problemer. Der kan i sjældne tilfælde være tale om nogle ganske få grise med udskudt endetarm. 

Det er forskelligt fra blanding til blanding, hvor stor andel af vinterbyg vi bruger. Det er jo en hel religion, og vi sparrer med Vilomix for at finde det optimale niveau for vores besætning. I fx drægtighedsblandingen er vinterbyg-andelen 25 procent.

Vi har også fået halmen i hus. Vi bruger 400 bigballer på et år, og vi tager normalt vinterbyghalm ind, så vores markfolk kan få bjerget den i ro og mag, inden de skal høste de store afgrøder som raps og vinterhvede samtidig med at efterårssåningen starter. Halmen skal selvfølgelig være tip-top uden svampe og toksiner. 

Små forsøg med udfasning af zink

Et af vores aktuelle fokuspunkter er udfasning af zink til smågrisene, som skal være sket senest juni 2022. Det er en svær opgave.

Vi har taget udgangspunkt i Seges-guidelines for udfasning af zink, for at sikre at vi følger dem. Nu bygger vi på med små forsøg for at komme videre.

Vores medarbejder Anatolii har fået frie hænder til at finde opskriften, der passer lige præcis til vores bedrift, og der er gået sport i det for ham. På hvert ugehold har vi nogle grise, der er kommet igennem uden brug af zink.

Vi har indtil videre fundet ud af, at det for zinkfri smågrise har positiv effekt at strø kartoffelmel ud i stien i farestalden, både fordi det har en udtørrende effekt, og fordi det er godt for grisenes maver, hvis de kan optage noget af stivelsen. Dertil skal anvendes et tørdesinfektionsmiddel i stien.

Vi har også positive erfaringer med en blidere opstartsblanding til smågrisene med en højere andel af mælkepulver.

Rigtig god Facebook-gruppe

Jeg vil gerne uddele store roser til Facebook-gruppen @grisen.

Den har undergået en enormt positiv udvikling og giver en rigtig god erfaringsudveksling.

Jeg oplever, at folk meget gerne vil hjælpe hinanden, og det giver mig en følelse af at jeg ikke står alene i verden med mine faglige udfordringer, men at vi står sammen. Det er fedt, at vi kan bruge hinanden på den måde.

Emnerne spænder vidt lige fra fluegift til it-styresystemer. Jeg lagde for nylig selv et opslag op om problemer med it-systemer, og der oplevede jeg at mange andre har samme udfordringer med systemer, der ikke taler sammen, og at det kan være vanskeligt at få firmaerne i tale.

Ved at stå sammen kan vi måske også nemmere komme i dialog med firmaerne, for der er rigtig mange, som læser med i facebook-gruppen, både svineproducenter, staldmedarbejdere, konsulenter og firmaansatte. 

Jeg er også glad for, at det hele foregår i en god tone.